Tilbage til begyndelsen

Om manglende rejse-oplevelser

Family-stoneSiden Troels og jeg blev gift i sommeren 2012 har vi ikke været på ferie i udlandet. Vi har brugt de sidste par år i Blåvand med både venner, familie og hunde – og det har været skønt! …men jeg har i den seneste måned følt mig snydt for rejse-oplevelser.

I september sidste år skulle jeg have været fjorten dage i USA på studietur med mit job. Der var en fed konference og spændene besøg på programmet, men et par uger inden vi skulle afsted, blev jeg sygemeldt grundet hyperemesis (opkast grundet graviditet). Så der blev jeg “snydt”, men omstændighederne var lykkelige.

I Oktober havde jeg planlagt en forlænget weekend i Malaga med min mand, forældre og bror. Også denne tur røg i vasken da jeg stadigvæk var sygemeldt. Pis!
Jeg var allerede på det tidspunkt ret træt af kun at se på min sofa, indersiden af toilettet og lægens kontor.

I februar i år skulle jeg have været på allerførste skiferie (min mand og hans familie er afsted hvert år, men jeg har aldrig haft lysten til kulde og højder). Med termin 1. april blev jeg naturligvis hjemme.

I år havde vi ikke planlagt sommerferie da vi ikke vidst hvad livet som nybagte forældre indebar, men Troels’ mor og stedfar var så gavmilde at invitere os en uge i sommerhus. Trods det efterårslignende vejr i uge 30 var det hyggeligt.

MEN… Jeg manglede en ferie kun for os. Troels, Jeg, Magnus og vores hund Enya.
Da jeg har verdens dejligste mand som altid lytter (også til min ævl), fik jeg i fødselsdagsgave et mini-getaway til et valgfrit feriecenter.
Valget faldt på Dayz Kattegat og vi var afsted fra søndag til torsdag. Vi var stort set de eneste gæster og nød roen, hinanden og naturen.

Da vi var kommet til en by der (udfra vores oplevelser at dømme) levede af og for turister, var mulighederne for især at spise ude begrænset. Restauranter, pizzaria og caféer havde kun åben fredag-søndag, så vi fik beskedne retter til aften da der kun var to små kogeplader og en miniovn. Men det var fuldstændig ligegyldigt, for jeg spiste mig mæt i bland-selv slik hver dag, mums!

Vi badede en del med Magnus (indendørs naturligvis) og han nød det, hvilket gjorde Moren ret stolt – min lille dreng, pladskede rundt og sejlede i skum-skibe. Vi gik lange ture i den skønne natur. På en af vores ture fandt vi midt i skoven en masse små “skulpturer” i sten, og vi besluttede at forevige vores tur (så længe der er vindstille) og bygge vores egen lille familie.

Nu føler jeg mig helt ladet op og ikke længere snydt for oplevelser omend vi kun tog til Djursland 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage til begyndelsen