Et helt særligt bånd

Et besøg på mit arbejde

OUH er min arbejdsplads. Den er ualmindelig stor og jeg kender kun en brøkdel af de ansatte. Jeg har født min baby på min arbejdsplads, og det havde jeg det faktisk lidt mærkeligt med i starten af min graviditet.

Jeg overvejede et kort øjeblik at vælge et andet fødested, for tænk nu hvis en af de søde og kompetente jordmødre jeg samarbejder med pludselig skulle bevæge sig rundt i mine “private parts” og jeg efter min barsel igen skulle samarbejde med dem. Jeg blev dog enig med mig selv om at de er profesionelle, chancen var lille og skulle der ske komplikationer, var jeg på et sted hvor de er enormt dygtige til eksempelvis akut kejsersnit.

“Heldigvis” fik jeg en jordmoder jeg ikke kendte. Hun var dog så fantastisk at jeg ret hurtigt følte vi havde kendt hinanden i lang tid. Hun gjorde alle de rigtige ting uden jeg sagde noget og gav mig en “fed oplevelse”, hvilket jeg ikke helt troede en fødsel kunne være.

Anyways, det var egentlig slet ikke det indlægget skal handle om. I sidste uge var jeg et smut ude på mit arbejde og sige “Hej”. Jeg arbejder i innovationsafdelingen med EU-projekter. Det lyder nørdet og det er det også nogen gange. Vi søger penge hos fonde til at gennemføre innovationsprojekter. Det kan være genoptræningsspil til børneafdelingen, en app koblet til barselsafdelingen eller kræftafdelingen hvor patienter lettere kan tilgå information og kontakte afdelingen. Det mest komplekse vi har forsøgt er en akut kejsersnit-app hvor det skal være muligt at tilkalde den nødvendige personale via få klik i en app fremfor at ringe til hver enkelt (the old fashion way). Nogle projekter lykkedes vi med, andre forbliver prototyper. Det er enormt spændende og jeg elsker tanken om at hjælpe det alt for travle personale med at lette arbejdsgange eller give patienter en bedre “oplevelse” af et behandlingsforløb.

Jeg starter på arbejde i januar og har til den tid været væk i elleve (!) måneder. Det er dælme lang tid at være væk fra sit job, i en verden hvor der hele tiden sker noget nyt både på arbejdspladsen og i teknologien vi arbejde med. Og jeg glæder mig til at komme tilbage… Nogen dage…

På den ene side glæder jeg mig til at komme tilbage til min “hverdag”, at have noget der er mit domæne og blive stimuleret rent fagligt. På den anden side bliver det vildt mærkeligt at skulle aflevere Magnus (et sted jeg endnu ikke har styr på, hurra for pladsanvisning!) og lade ham tilbringe de fleste af sine vågne timer i en “fremmedes” varetægt. Men det skal nok blive godt (…de fleste dage).

Det bliver i hvert fald spændene at se hvad der er sket de sidste elleve måneder og finde min “hylde”, som jeg endnu ikke ved hvor er i et nyt setup. Jeg ser det som at starte i et nyt job, men hvor jeg bare kender mine kollegaer i forvejen. Og forandring fryder (siger nogen). Indtil januar vil jeg nyde den sidste del af min barsel og min baby. Tiden går så ualmindelig stærkt, ligesom den sidste del af ens ferie også altid forsvinder alt for hurtigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et helt særligt bånd