Når tvivler kigger frem. Igen.

En god dag og en dejlig aften i vente

Igår aftes skrev jeg et indlæg om mine frustrationer og tvivlen på mig selv (i rollen som mor). Indlægget blev skrevet lige efter Magnus var faldet i søvn og mens jeg endnu var helt ked af det. Heldigvis blev mit humør bedre.

Troels og jeg satte en film på, spiste popcorn og hyggede os. Magnus sov. Og han sov indtil klokken fem, hvor han blev sulten, fik en flaske og blev lagt i seng igen – uden gråd. Klokken lidt over syv stod Troels og Magnus op og jeg fik lov at sove længe. Da jeg stod op blev jeg mødt af den gladeste lille trold med et kæmpe smil. Puuuha, han har tilgivet mig.

Der er også kommet nogle kommentarer på mine facebook-side som virkelig varmer, giver et lille boost og på en måde hjælper det at vi ikke alene om denne “kamp”. Ikke fordi jeg syntes det er dejligt at andre forældre og småbørn har været det igennem, men fordi det fortæller mig at det ikke er os der er fuldstændig forkert på den.

Indtil nu har vi haft en hyggelig dag, men jeg ser allermest frem til i aften. Jeg håber den foreløber således:

– Magnus bliver puttet klokken 19. Senest klokken 19.20 sover han og det sker uden (for meget) gråd.

– Klokken 19.30 ankommer tre dejlige tøser med lækker indisk mad

– Klokken cirka 20.30 spiser vi en lækker dessert medbragt af min veninde

– Klokken cirka 21.00 starter vi på slik og chips

– Klokken lidt for sent smutter tøserne hjem og jeg smutter i seng. Fyldt op på grin, hygge og sjove historier

– Klokken 07.00 vågner Magnus for første gang siden han blev puttet.

Ja, ja jeg er klar over der er nogle ønske-scenarier indimellem. Vi kommer nok først til at spise dessert klokken 21 og det vil rykke på resten af aftenens forløb, men det er helt okay med små afvigelser så længe vi når det hele (og her menes alle de gode historier og grin til maven gør ondt).

Tænk sig, en aften hvor tre ualmindelige søde tøser kommer ud til mig så jeg ikke skal “pakke” Magnus, tager mad og dessert med og har lovet mig kram ovenpå mit triste humør igår. Så kan en lørdag aften da ikke blive bedre, ikke mindst fordi alle vores mænd’er er samlet et andet sted og vi derfor har frit lejde til tøse-fnidder uden indsigelser – sweeet!

God lørdag til alle jer derude 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når tvivler kigger frem. Igen.