Halloween, årets fest?

Når ulykkerne bringer gode ting med sig

ulykkerJeg skrev for et par uger siden om alle de ulykker der væltede ned over vores lille hjem. Heldigvis allesammen materielle ulykker, som – selvom de er trælse – ikke gør så ondt som de personlige ulykker.

For at sprede lidt positivitet apropros dette indlæg, vil jeg lave en lille update på de gode ting ulykkerne har bragt med sig:

– En regnhætte på taget var faldet af. Vand drypper ned i køkkenet. Tømrer der skal ordne det, knækker en tagplade. Regningen bliver halvanden gang dyrere end aftalt. Tømrer holder på vi skal betale for den tid han har brugt på at ordne den skade han har forsaget, nu har han jo trods alt betalt materialer (?!) pis mig i øret!
I virkeligheden har jeg rigtig svært ved at finde noget positivt om dette punkt. Men den ekstra udgift for os, har beskæftiget en håndværker, så det er vel godt erhvervslivet?..

– Vi punkterer på dækket i den store bil. Vores andre dæk ligger i Sønderborg. Vi må køre fra Odense til Sønderborg med firs (!) kilometer i timen på et reservehjul. Ej hvor fedt, især når lastbilerne overhaler! (Dog kom der en god impulsiv ferie ud af det)
Som skrevet kom der en god ferie ud af det og vores bil blev tip-top vinterklar

– Vores anden bil – den lille – vil ikke starte. Genialt! Godt vi lige ved hvordan det fixes (eller ikke!)
Min lillebror skiftede batteriet og jeg skal nu dreje nøglen i væsentlig kortere tid end før og kommer cirka tre sekunder før afsted, hephey!

– P-vagten ved Troels’ job “glemmer” deres aftale om at det er ok at låne en plads hvis deres egen er optaget og de andre er ledige = bøde. Tak for at overholde en aftale!
Den her har cirka samme kategori som det første punkt. Vi har bidraget til p-vagtens løn og lært at man ikke må stole på en mundtlig aftale. Troels parkerer nu et pænt stykke fra arbejde og får gratis motion.

– Vores lækre TV har fået en fejl i skærmen, hvilket giver tre trælse striber ned gennem billedet. Og jeg er fjernsynsnarkoman, så dét stinker.
TV’et blev erklæret totalskadet og med lidt ekstra penge på disken fik vi et større, nyere og endnu bedre TV. Og da jeg både er vild med elektronik og fjernsynsnarkoman er jeg pænt glad.

– Det ene hjul til barnevognen er gået i stykker og barnevognen er pt det eneste sted vi kan få Magnus til at sove i løbet af dagen. Med mindre jeg vil have en rygskade af at slæbe ham rundt til han dejser om. Så vi kører forsigtigt til vi får et nyt hjul.
Vi kørte til Ønskebørn hvor vognen er købt og fik et nyt hjul med hjem uden beregning. Ikke noget med reperation eller et par dage uden barnevogn, det er dælme service!

– Sidst, men ikke mindst: vores termokande falder ned på vores kogeplade så den revner tværs over og nu skal skiftes til en ny. Men okay den er jo også hele tre år gammel!
Vi fik en ny og helt ren kogeplade uden revner og den passer vi helt sikkert mere på og holder tunge ting væk.

Så alt i alt kom der noget godt ud af de fleste ulykker. Hvis vi så havde et pengetræ i haven hvor jeg kunne hæve udgifterne ville jeg være lykkelig, så hvis i har et i overskud lover jeg at passe på det.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halloween, årets fest?