Syv måneder, de første bisser og fuld fart fremad

Mig og min mor – når hun kommer til undsætning

Jeg har et meget tæt forhold til min mor, på nogle områder kan grænsen mellem mor/datter og veninde være lidt sløret og vi har til tider brugt hinanden som en meget stor støtte. Der kan være delte meninger om hvorvidt det er “sundt” at være “veninde” med sin mor, og jeg er bestemt heller ikke tilhænger af at se på min mor som en veninde. Det jeg mener er, at vi deler mange ting, har en ganske særligt bånd og altid er ærlige overfor hinanden, men jeg har selvfølgelig mange ting jeg ikke deler med min mor.

Én ting er dog sikkert; min mor kommer altid til undsætning når jeg har brug for det og det gjorde hun også i denne uge. Som i kan læse her, har vi herhjemme sagt farvel til vores kat. For at sikre et godt indeklima for Troels og Magnus, skulle huset have den helt store tur – som i mere rengøring end jeg nogensinde har begivet mig ud i. Når man står overfor en vaskeægte Cilli Bang-udfordring, er der kun en ting at gøre: ringe til mor. Vi kalder hende “den hvide tornado”, når hun først går igang er hun ikke til at stoppe og man kan slikke på samtlige overflader bagefter. Som den dejlige mor hun er, kørte hun fra Sønderborg til Odense med sit udstyr.

For mig var det en win-win-win-win-win situation: Magnus fik kvalitetstid med sin mormor, jeg fik kvalitetstid med min mor, jeg fik ekstra hjælpe hænder mens Troels var på overnattende job, jeg fik en at spise sushi med og huset blev renere end rent (og renere end det nogensinde har været). Det er da bare fantastisk! Ikke nok med at hun indvilligede i at hjælpe, så var hun cool med at jeg den ene formiddag tog i mødregruppe og at jeg resten af tiden havde en mor-afhængig baby hængende om halsen, der gjorde mig rimelig uarbejdsdygtig. I’m one lucky daughter!

Det er selvfølgelig ikke kun hendes rengøringsundsætning der gør hende til en fantastisk mor, hun er meget mere end det! Hun er for eksempel den eneste jeg har “korte” samtaler med (her taler vi minimum halvanden time, men som altid starter med “jeg skal nok gøre det kort”), hun er den eneste jeg altid farer vild med og har det sjovt imens og så er hun den eneste udover Troels jeg ved altid vil give mig et helt ærligt svar når jeg beder om det.

Vigtigst af alt var min mor mit et og alt da jeg i mine spæde teenage år havde det rigtig svært. Det er dog noget jeg vil skrive et separat indlæg om senere.

Tak til min mor for at komme mig til undsætning endnu engang og tak jeg aldrig skal tvivle på at du altid vil gøre det <3

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syv måneder, de første bisser og fuld fart fremad