Syv år minus to dage

Jeg farer forvirret rundt… Det er jo december

juledekorationDecember. Årets allersidste måned. Den måned hvor man liiige skal nå det hele inden et nyt år begynder. Julegaver, julekager, juledekorationer, julefrokoster, julehygge, julekalender, juleaften og den aller aller sidste barsel (for mit vedkommende).

Sidste år i december farede jeg forvirret rundt på mit arbejde. Jeg skulle nå at være færdig med det hele inden jeg gik på barsel i slutningen af januar. Det var en ret travl måned og jeg glemte vidst at tænke på mig selv. Julen var dog dejlig. Rigtig dejlig og afslappende. Vi havde mange dage til at nå det hele fordi Troels ikke arbejde i butik.

I år farer jeg igen forvirret rundt. Men af helt andre årsager. For det første er julegaveindkøb lidt mere presset med en baby. Det kan ikke lige klares på én dag med alle de gaver vi skal købe. Det er også helt okay, så deler vi det op.

Så er det også som om man i december liiige skal nå at se alle sine nærmeste en ekstra gang inden jul. Nogen gange er det som om man ubevidst frygter at der ikke starter et nyt år. Som om man skal nyde hinanden en allersidste gang inden vi tæller ned til midnat nytårsaften. Jeg forstår det egentlig ikke, men ikke desto mindre gør jeg det jo selv. Fylder kalenderen op med aftaler.

December i år har på en måde også haft lidt sørgmodighed over sig. Egentlig kun for mit eget vedkommende. Ligeså snart vi skriver 2016, begynder jeg på arbejde. Jeg er altså i den fase man går ind i når sommerferien lakker mod enden og man stresser over man slet ikke har fået slappet nok af og har glemt at nyde alt den fritid man har haft. Jeg stresser over at jeg lige om lidt skal ud af den symbiose Magnus og jeg har været i de sidste otte måneder. Jeg stresser over at jeg lige om lidt skal arbejde fuld tid samtidig med at få hjemmet til at fungere (noget jeg altså de sidste ti måneder haft haft hele dagen til). Jeg stresser over at jeg ikke er klar. Jeg er ikke klar til at starte på arbejde. Jeg er ikke klar til at slutte min barsel og jeg er ikke klar til at undvære Magnus mere end otte timer hver dag (mandag til fredag). Jeg er godt klar over at det vilkårene og at virkelig mange har gjort det før mig, og inderst inde ved jeg også godt at det nok skal gå. Men for nu, nyder jeg dagene med Magnus lidt ekstra og ærger mig over at det snart kun vil være i weekenderne vi har så mange timer sammen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, er det faktisk kun den snarligt afsluttede barsel jeg stresser over. i år har jeg tiden til at se alle de nærmeste og jeg har tid til at dele julegaveindkøb over fire dage hvis det er det jeg vil. Jeg er kommet mig selv i forkøbet; jeg er altid i lidt dårlig tid og har derfor lavet en juledekoration uden kalenderlys. På den måde er jeg overhovedet ikke bagud og jeg kan nyde hver eneste dag og bare vente på at sneen melder sin ankomst så vi kan komme ud og lege i den. Det er virkelig skønt at have barsel i december.

Hvordan plejer jeres december måned at være? Og er den anerledes i år?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syv år minus to dage