Mit (u)perfekte liv #1

Skal ens barn spise selv?

barn-spiser-selvSkal babyer / små børn spise selv? Eller er det i virkeligheden et valg man som forældre selv skal have lov til at træffe? Skal man altid følge anbefalingerne til punkt og prikke, eller er det okay at lytte til sine egne behov? Også selvom det måske ikke stemmer overens med barnets ønsker?

Efter jeg er blevet mor, er der i sandhed åbnet en helt ny verden for mig. Det gælder både nattesøvn, egne behov, tålmodighed, kærlighed, blogs, artikler og diskutioner om emner jeg ikke havde den mindste interesse for tidligere.

Én af de ting jeg har sværest ved er måltiderne. Magnus er otte måneder og spiser det samme som os. Han gider ikke have sutteflaske i de vågne timer og han syntes grød er ret kedeligt (pånær havregrød om morgenen). Det er sådan set rigtig dejligt, da vi spiser måltiderne sammen og Magnus vil gerne spise med og smage på det hele.

Vi var rimelig hurtige til at introducere grød. Han var kun lige fyldt fire måneder da han for første gang fik en ske i munden. Når nu amning ikke længere var muligt, syntes vi ligeså godt han kunne begynde på lidt grød. Jeg havde stærke holdninger til “købe-grød”, og at det ønskede jeg ikke Magnus skulle have. Der gik dog ikke mange uger før jeg tyede til den nemme løsning da vi skulle på mini-ferie og siden da har han purre nægtet at spise den grød jeg selv laver. Det blev en kamp jeg ikke tog.

Magnus har én eneste gang fået sin ske med grød i hånden og vi blev enige om, at det er ikke noget for os. Magnus syntes det var fedt at slynge grød rundt i rummet – os, not so much. Det samme gør sig faktisk gældende med rigtig mange andre madvarer. Alt der er flydende eller ender mere på væggene end i munden, styrer vi.

Men er det godt eller skidt? Anbefalingerne lyder jo på at børn skal have lov til at svine, undersøge og lege med maden. At man skal glæde sig over at barnet forsøger. Sådan er vi bare ikke indrettet. Vi sidder anspændte og på nåle. Det passer bare ikke os at Magnus skal nase rugbrødshapsere til ukendelighed eller skal have havregrød overalt. Han ville sikkert syntes det var et hit, men det må vente til han er lidt større.

Han får lov selv at spise frugtstykker, små stykker bolle og andet mad der ikke sviner. Det syntes han også er hyggeligt, og det syntes vi er hyggeligt. Jeg følger langt de fleste anbefalinger, men jeg bliver nødt til at have mig selv med i det. Han er min baby og jeg orker ikke at “frygte” måltiderne og skal gøre hovedrent når vi er færdige.

Hvordan er jeres holdning til at spise selv? Praktiserer i det og hvornår startede i på det?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit (u)perfekte liv #1