Vores første jul endte med tårer

It’s all about me

Jeg har plantet min lille numse i en dejlig frisørstol. Hende leverpostej-Lotte var begyndt at komme snigende i tide og utide. Det går ikke. Så nu siger jeg endnu engang farvel Lotte og nyder Rikke-tiden.

Idag er min sidste mandag hvor jeg kan gøre tingene i et roligt tempo. Næste gang det bliver mandag sidder jeg på en stol på OUH. Tilbage efter barsel og igang med at arbejde. Det har jeg det ret ambivalent med. På den ene side glæder jeg mig til at komme tilbage og få en hverdag og på den anden side har jeg slet ikke lyst. Satser på at jeg glæder mig når jeg slår øjnene op mandag morgen.

Jeg nyder dage som disse. Dage hvor jeg kan tage tingene i et roligt tempo og dage hvor jeg har tid for mig selv. Jeg elsker at være sammen med Magnus, men jeg elsker også at være alene. Og jeg tror helt ærligt på at jeg bliver en bedre mor af den tid jeg har for mig selv. Jeg får tanket batterierne op, jeg gør noget for mig selv og det giver mig et nyt overskud.

I det hele taget tror jeg på at det er sundt ikke kun at omtale sig selv som mor. At se sig selv som et selvstændigt menneske med egne behov. Naturligvis ikke hele tiden og ikke i så høj grad som inden der kom et barn, men i en passende mængde.

Jeg så for et stykke tid siden et billede på Facebook med teksten:
“I never know what to say when people ask me what my hobbies are. I mean I’m a mom. I enjoy trips to the bathroom and silence”.
Det provokerede mig lidt (eller en del). Jeg nægter at definere mig selv en med tur på potten og stilhed. Jovist det er gode ting, men det er dælme ikke mine hobbyer! Jeg nyder at blogge, at hækle og alenetid med min mand. Sidstnævnte er ikke en hobby, men en behov for at gøre mig lidt mere lykkelig.

Jeg læste lige et indlæg hos en af mine favoritter, Cana. Hun skriver om hvordan børn ikke skal sætte ens eget liv i stå. Jeg er fuldstændig enig! Mine drømme er ikke blevet mindre efter vi har fået Magnus. Nogle af drømmene har måske fået lidt længere udsigter af økonomiske årsager, men de er bestemt ikke slettet fra listen. Jeg elsker vores drømme og jeg elsker mine hobbyer, og ingen af dem stopper fordi vi har fået Magnus.

ved-frisoerenNu vil jeg nyde den sidste ro hos frisøren inden jeg smutter tilbage til drengene i mit liv. Glad og tilfreds med mig selv, min indsats som mor og mit hår (håber jeg).

Hvordan er din holdning til alenetid og hobbyer efter der er kommet et barn eller flere til?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores første jul endte med tårer