"Dit barn er sensitivt"

En dag med en abeunge

mother-sonIgår kom jeg med et lille opråb og en bøn. Du kan læse indlægget her. Indlægget tog mig ikke mindre en otte (!) timer at skrive. Altså ikke otte timers intensivt skrivning, men fra jeg skrev det første ord til jeg trykkede udgiv, gik der otte timer. Hvorfor? Fordi jeg havde en abeunge hængende hele dagen.

Dengang Magnus var helt lille havde han mange abeunge-dage. Dage hvor han kun ville hænge på sin mor og far. Dengang var min strækvikle fantastisk! Det gav mig mulighed for at lave lidt herhjemme med Magnus på maven.

Siden da er der sket helt vildt meget med Magnus. Nu har han fart over feltet og elsker at lege på gulvet – alene. Noget han og især jeg nyder. Det giver ro og når vi så leger sammen har jeg lyst til det, fordi jeg ikke kører på fjerde time i streg.

Men så var der lige igår – og idag. Et par dage som var noget anerledes end de plejer. Efter have tilbragt intet mindre end seks dage i det sønderjydske med planer hver eneste dag, har Magnus fået nok. Han vil have sin mor for sig selv, som i helt for sig selv og helt tæt på.  Han nægter at ligge på gulvet alene, han nægter at sove andre steder end på min mave og jeg nyder det! Dage som disse er efterhånden uhyre sjældne, og vasketøjet render (desværre) ingen steder.

Selvom jeg et kort øjeblik blev lettere irriteret over at der var lagt beslag på hele min dag, kom jeg i tanke om at der er mindre end én uge (gisp!) til jeg starter på arbejde. Det betyder at det snart er slut med spandevis af dage til at gøre lige som vi har lyst til. Snart starter det “virkelige” liv igen, og så er der altså ikke plads til mange abeunge-dage og jeg har derfor besluttet at nyde dem i fulde drag. Heldigvis for mig, vil Magnus gerne se TV, så vi har set både Otto er et næsehorn og Gummi Tarzan i flimmeren.

Jeg må dog ærligt indrømme at jeg håber han snart er fyldt op på mor-tid, så jeg imorgen kan hjælpe i køkkenet og hygge med de søde damer uden min baby på armen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Dit barn er sensitivt"