Søvnløs nat og dårlig fornemmelser - er det normalt?

Status på arbejdslivet og en trang til pizza

Jeg har nu været tilbage på arbejde i intet mindre end to dage. Jeg ved det ikke er mange, men det føles seriøst som to måneder! For dælan hvor skal jeg (og især mit hovede) op i gear. Jeg kan i den grad mærke at de sidste elleve måneder er ikke er gået med årsregnskaber og projektideer. Men hvordan er det så at være tilbage udover at det er hårdt?

Det er kaotisk, mærkeligt, spændene, overvældene, udfordrende og noget helt, helt andet. Der er sket rigtig meget i den periode jeg har været væk. I hvert fald på alt andet end økonomi-området. Det område er pretty much the same. Netop fordi der er sket så meget giver det mig en mulighed for at “starte på en frisk”. Tænke nye tanker, skabe nye arbejdsmetoder og finde min nye hylde. Den del er jeg faktisk ret vild med.

Allerede idag begyndte mit hovede at kører på højtryk med muligheder, udfordringer, ideer, planlægning og lister. Det var lidt farligt på dag to, og jeg måtte trække stikket lidt før end tænkt på grund af hovedpine. Jeg skal lige finde mit til rette og lytte til min krop. Jeg vil bare gerne tusinde ting på én gang og det kan jeg (pt) ikke rumme.

Begge dage når jeg er kommet hjem, har det været fantastisk at se Magnus’ glæde og savn. Pludselig er det mig der har været væk og mig han har savnet. Det er faktisk en ret fed følelse! Det opvejer bestemt min manglende lyst til at gå fra ham om morgenen.

Jeg har også været ualmindelig træt begge dage jeg er kommet hjem fordi mit hovede pludselig skal rumme og forholde sig til en hel masse nyt. Det har resulteret i putning med Magnus – og med putning mener jeg, at han putter og jeg (åbenbart) lige blunder lidt. Troels var så elskværdig at fange det på kamera. Han morer sig altid når jeg sidder op og sover.

Med min overvældene træthed kom en voldsom trang til snask. Pizza. Troels havde planlagt en lækker risotto, men jeg fik ham heldigvis overbevist om at den er meget, meget bedre imorgen. Så pizza stod på menuen og nu sidder jeg ualmindelig træt på sofaen. Og lettet. Lettet over at det alligevel ikke var så forfærdeligt at starte på arbejde, omend det kræver lidt tilvænning.

mor-barn-pizza

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnløs nat og dårlig fornemmelser - er det normalt?