Status på arbejdslivet og en trang til pizza

Mit (u)perfekte liv #2

Jeg besluttede for et stykke tid siden at starte en lille serie af historier. Et modsvar til “det perfekte liv” mange (inklusiv jeg selv) ynder at vise på eksempelvis instagram. Jeg vil gerne sætte fokus på såvel det gode som det mindre gode i hverdagen, for at vise at livet er en lang rutsjebane med op- og nedture.

Denne serie er handler derfor om mit (u)perfekte liv. Ikke nødvendigvis i billeder, men små historier, hvor det umiddelbart så skidt ud og alligevel blev godt eller omvendt. For mit liv er i sandhed (u)perfekt og der både gode og dårlige dage.

Favorite Friday
I mandags startede jeg på arbejde. Idag derfor min første fredag. Min første fredag hvor jeg ser frem til weekend fordi hver dag ikke længere er weekend. Jeg har virkelig set frem til idag. For det første starter X-faktor og for det andet kan jeg glæde mig over at have overlevet den første uge på arbejde. Planen var store bøffer, slik, popcorn og hygge.

Hvordan dagen i virkeligheden endte
Migræne = sygedag.
Migræne = manglende appetit og ingen bøffer til aften.

Den søde mand sendes i Bilka efter tilbud på bleer, bland-selv-slik og popcorn, da jeg ligger syg.

Mand kommer hjem med:
– det forkerte mærke bleer som ikke er på tilbud og ikke duer til Magnus
– en pose bland-selv-slik, der er så lille at det vil tage mig længere tid at hælde det op i en skål end bare at hælde det direkte i munden
– popcorn der er så tørre at det støver ud af munden når jeg tygger dem

Jeg satser stærkt på at næste fredag bliver noget bedre. Ikke alle dage er fede dage, men ikke desto mindre er det weekend, bleerne blev byttet til de rigtige og jeg forventer dobbelt op på slik næste uge.

Du kan læse “Mit (u)perfekte liv #1” her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på arbejdslivet og en trang til pizza