8 facts om mine (skøre) sovevaner

En rigtig lorte dag

Idag skulle Troels og jeg have været i København på modemessen. Skulle have været… Istedet sidder vi lige nu hjemme og jeg har endnu lidt hjertebanken ovenpå en skræk, der udspillede sig lige bag vores dagplejemor.

Idag er i sandhed en lorte dag og i nat var en lorte nat! Igår aftes bildte jeg mig selv ind at jeg var ved at få det bedre. Jeg ville gerne afsted til København idag og havde allerede fundet tøjet frem og lakeret mine negle. Hvorfor er det så lige vi ikke kom afsted?

– Fordi jeg ikke har det en skid bedre
– Fordi Magnus blev skidt i løbet af aftenen og har vågnet og grædt med 15 (!) minutters interval hele natten, hoster og er snottet
– Og fordi Troels ikke kan gå. Han vriklede om til fodbold igår og kan ikke støtte på foden.

Så lige nu venter Troels på at kunne komme til lægen. Jeg må pakke Magnus og kører med derned. Han er ikke i stand til at køre selv og af 2 årsager kan vi ikke aflevere Magnus hos vores dagplejemor:

1. Han er syg
2. Jeg har netop overværet at de 2 huse der støder op mod hendes stod i brand!

Jeg har stadig hjertebanken og er lidt i chok. Brandvæsenet kom hurtigt og fik ilden under kontrol, men jeg nåede at gå i panik. Jeg løb ud på vejen og ind til vores dagplejemor for at hjælpe med børnene. Hun havde heldigvis kun ét barn idag og de var begge kommet ud. Endnu mere heldigt havde branden ikke fået fat i hendes ejendom og hun slap med skrækken.

Det er virkelig svært at forestille sig, at vores dag kan blive værre. Så skulle det da lige være en melding fra lægen om at Troels ikke må støtte på foden de næste 14 dage og jeg står alene med alting derhjemme. Send meget gerne god karma vores vej og kryds fingre for det kun for fremad nu (for os alle).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 facts om mine (skøre) sovevaner