Skal jeg bare give op og acceptere tilstanden?

Gulerodsmuffins med hvid chokolademousse

gulerods-muffinsDet gode ved en gulerodskage er, at den (uden kanel) er meget neutral i smagen og derfor kan bære lidt ekstra på toppen. Samtidig er den dejlig svampet og holder sig nemt frisk et par dage. Jeg har her kombineret min gulerodskage med hvid chokolademousse (med lime) fremfor den traditionelle flødeost.

Gulerodsmuffins

Ingredienser gulerodsmuffins
Opskriften svarer til (cirka) 25 almindelige muffins eller 50 mini muffins

425 gram brun farin
2 tsk vanillesukker
3 dl olie uden smag
6 æg
600 gram revet gulerod
400 gram mel
1 spsk bagepulver
1½ tsk natron
1 tsk salt

Bland de våde ingredienser og sukkeret sammen i skål eller røremaskine. Tilsæt de tørre ingredienser.
Hæld dejen i forme – de hæver pænt, så fyld ikke helt op til kanten.
Tænd ovnen på 185 grader (varmluft).

Bagetid små muffins: cirka 10 minutter
Bagetid store muffins: cirka 15 minutter

Hvid chokolademousse med lime

Ingredienser hvid mousse
100 gram hvid chokolade
1 pasteuriseret æggeblomme
2 spsk limesaft
Skallen fra 2 lime
25 gram rørsukker
1,5 dl piskefløde

Bræk chokoladen i stykker og smelt den i et vandbad. Sæt den i køleskabet cirka 10 minutter til den er kølet ned (uden at sætte sig).

Riv skallen af 2 lime og bland det med æggeblommen, 2 spsk limesaft og rørsukker. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk det godt sammen så sukkeret opløses.

Pisk fløden til en stiv flødeskum og vend forsigtigt de øvrige ingredienser i.

Lad det stå i cirka 4 timer i køleskabet til moussen har sat sig. Kom moussen i en sprøjtepose og pynt dine kager.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal jeg bare give op og acceptere tilstanden?