Et blandet besøg hos ørelægen

Jeg elsker dig, jeg hader dig

kaerlighed-hadDer er ikke langt fra kærlighed til had. Det kan godt skræmme mig når jeg skriver det. To stærke og forskellige følelser, som i nogle tilfælde kan tippe på ét splitsekund eller ved én enkelt handling – til begge sider.

Igår havde jeg en migrænedag. De er desværre ofte for tiden og det giver mig en masse trælse følelser og tanker om hvorvidt jeg er tilstrækkelig. Både som mor, som hustru og som kollega. Jeg ville ønske, at jeg altid var springfyldt med energi og hovedpine fri – det passer i virkeligheden bedst til mit temperament og derfor kan jeg nogle gange føle mig “fanget” i min egen krop.

På dage som igår, er jeg ekstra følsom. Jeg tager alting alt for nært og selv den mindste ting kan få mit humør til at tippe. Jeg arbejder ekstremt hårdt på, at det ikke skal gå ud over min familie og jeg syntes også det (oftest) lykkedes.

Magnus vågnede 05.20 igår – not okay! Heldigvis stod Troels op med ham og ordnede morgenens gøremål inden han afleverede Magnus og selv kørte på arbejde – alt imens jeg lå begravet i mørket. Til mit held, var Magnus i et herligt humør da jeg hentede ham igår eftermiddags og han var gavmild med både kys, kram og legetøj. Han smelter mit hjerte i øjeblikke som disse!

Da vi nåede putningen gik alt galt! Det tog os halvanden (!) time hvor Magnus var igennem hele følelsesregistret: ulykkelig, hysterisk, grinebidder, legesyg, overtræt, tørstig, lå og puttede (sov næsten) for at rejse sig op og løbe i sengen. Til sidst var tålmodigheden sluppet op hos os begge og vi lod ham lege rundt inde i sengen alene og pludselig blev der ro. Han var faldet i søvn. alene. Fantastisk og det havde været perfekt hvis ikke det havde taget halvanden time at når dertil.

Med en ualmindelig lang og hård dag for Troels, faldt han i søvn inden klokken 22. Vi lå på hver sin side af sofaen. Jeg så Paradise og kæmpede med at holde øjnene åbne. Pludselig sætter Troels sig halvt op i søvne, kysser mig på panden og siger “jeg elsker dig virkelig, min skat” og ligger sig ned og sover videre. Så sluttede min aften perfekt. Jeg lå med et smil på læben og små sommerfugle i maven, tænk jeg er  lykkelig selv efter syv år.

Desværre blev den perfekte aften afløst af endnu en omgang midnatsskrig. I næsten ti minutter skreg Magnus fuldstændig hysterisk. Vi kunne slet ikke få kontakt med ham og hvis vi holdt ham ind til os skreg han endnu højere. Jeg græd næsten til sidst. Jeg følte at min lille uskyldige søn slog mig på brystet imens han skreg “JEG HADER DIG”! Følelsen er forfærdelig og jeg håber aldrig han siger disse ord til mig. Det har stået på i noget tid efterhånden og det ødelægger os fuldstændig.

Jeg priser mig lykkelig for, at han imorges igen var glad og kærlig. Når han putter sig ind til mig og kigger op på mig med sine blå øjne, er jeg slet ikke i tvivl om at han elsker mig. Og han skal vide at jeg vil elske ham herfra og til jer dør – fuldstændig betingelsesløst!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et blandet besøg hos ørelægen