Når kvindelisten fejler

Mit barndomshjem

rikke-lyngholmJeg sidder i køkkenet i mit barndomshjem. Troels putter Magnus, min far ser TV og min mor står og laver mad. Hvis man erstatter Troels med min lillebror, giver det et meget godt billede af en stor del af mine hverdage imens jeg boede her.

Vi har brugt dagen nede i Sønderborg by. Vi har shoppet, hygget og jeg nyder altid at være hjemme. En tur på gågaden har på nogle punkter ændret sig siden vi selv boede i byen. Nu går min mor med klapvognen og viser stolt sit barnebarn frem til alle de bekendtskaber vi møder. Jeg går med den mand jeg elsker i hånden og jeg holder hovedet højt. Jeg er ekstremt stolt af min familie, af min mand og af min søn. Jeg er lykkelig.

Mit barndomshjem har altid været præget af kærlighed, rummelighed og en masse snakken. Jeg husker hvordan mine forældre altid sad længe efter aftensmaden var indtaget og delte dagens oplevelser. Jeg husker hvordan min mor har lært mig alverdens spil og hvordan man løser en Kryds & Tværs. Jeg husker hvordan min far og jeg har øvet regnestykker og siddet den halve nat og set gamle koncerter på VHS. Jeg husker hvordan vores hjem var alt fra en farlig storby til en jungle når jeg legede med min lillebror. Det var et trygt og dejligt hjem.

Jeg har altid kunne komme til mine forældre med mine tanker og de har aldrig afvist mig. Jeg har aldrig været bange for at dele mit inderste eller de fejl jeg begik. Den type forælder ønsker jeg, at være for Magnus. Han skal (som jeg) aldrig være bange for, at fejle eller føle sig forkert – han vil altid været perfekt i mine øjne, præcis som jeg altid har følt mig i mine forældres.

Fordi jeg har et stærkt bånd til mine forældre, bliver jeg deres “lille” pige når jeg kommer hjem. Jeg lader dem tage sig af mig og jeg værdsætter deres tanker om de planer vi har i vores egen lille familie. Pludselig driller jeg min far som jeg har gjort siden jeg var lille og jeg krammer min mor som var jeg 5 år gammel. Det særlige bånd vil jeg bevare til de engang skal herfra – en tanke jeg slet ikke kan tænke til ende.

Nu råber min mor “så er der mad”, præcis som hun har gjort det hele min barndom. Jeg vil nyde et måltid i selskab med voksne mennesker (som jeg ikke har gjort hele ugen) og så vil jeg nyde at min mor forkæler os med 2 retter mad og bland-selv-slik i sofaen senere.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når kvindelisten fejler