Når det bliver for meget

Jinx! Av…

Nogen gange ville jeg ønske, at jeg kunne æde mine ord! Havde jeg ikke skrevet torsdagens indlæg, havde jeg muligvis ikke jinx’et mig selv. Men det gjorde jeg. Skrev indlægget og jinxed mig selv. Fuck.

Fredag kunne jeg godt mærke, at mit krop stille og roligt begyndte, at sige fra. Jeg fik ticks på det ene øje og havde svært ved at koncentrere mig. Oveni, skulle jeg have Magnus med til et eftermiddagsmøde og her kunne jeg tydeligt mærke, at min tålmodighed var præget af min krops signaler. Lille, meget lille tålmodighed. Magnus ville hverken sove eller være stille under mødet og jeg blev (endnu engang) små-irriteret over, ikke at kunne klare hele verden på én gang. Helt vildt unfair overfor Magnus og helt vildt dumt af mig selv. Jeg tænkte mere over mine kollegaers tanker om Magnus’ tilstedeværelse, end bare at være i mødet og acceptere, at en 1-årig ikke sidder stille i 1 time (med mindre han sover).

Om aftenen måtte jeg opgive vores årlige nabo-sommerfest og gå hjem med overtræt Magnus og et tungt hovede, der føltes adskillige kilo tungere. Lørdag blev brugt med familiebesøg og hygge i børnehøjde alt imens jeg hostede lungerne ud, ét lille stykke ad gangen.

Idag er min krop gået fuldstændig imod mig. Den lyttede overhovedet ikke til min lille bøn i torsdag, om bare at holde ud lidt endnu. Tværtimod, så valgte den at stikke sit store flabede grin frem og skrige “You jinxed it!”. Lort. Så her ligger jeg på sofaen med en krop så øm, at det minder om en man-flu, dog uden feber og nogle lunger der er på konstant overarbejde med den hosten der tvinges op igennem luftvejene ofte nok til at jeg piver lidt hele tiden.

Men ellers, har det været en dejlig weekend. Sådan helt oprigtigt, bare lidt noget pis når kroppen i dén grad modarbejder mig. Lorte hoste.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det bliver for meget