Das á la JellyCat (haakpatroon) - Dutch crochet pattern

Vær det gode eksempel

3-monkeysIgår læste jeg et indlæg hos skønne Sneglcille og idag er det første hold af mine kollegaer draget mod Bornholm for, at deltage i det årlige Folkemøde – begge dele har givet mig stof til eftertanke. Jeg selv ligger syg og har derfor (alt for meget) tid til, at reflektere over alverdens ting.

Jeg syntes egentlig selv, jeg har et meget meningsfyldt arbejde. Jeg bidrager med min lille del, til en større sammenhæng, med målet om, at gøre arbejdet bedre for klinikerne og behandlingsforløbet bedre for patienten. Det er en svær opgave og det er langt fra alt der lykkedes i første forsøg (eller overhovedet). Dog syntes jeg, at vi har fået udviklet nogle gode ting i årenes løb og vi bliver kun bedre og mere effektive.

Vejen til succes er ikke banet for os, men med nogle konkrete mål i mente, kan vi arbejde mere målrettet mod succes. Mod den gode historie. Mod at hjælpe klinikere og patienter i en verden hvor alt går stærkt, hvor hænderne bliver færre og hvor patienten i langt højere grad skal tage ansvar for egen behandling.

For en uges tid siden var jeg på et seminar med min afdeling. Et seminar der bragte mere godt med sig end jeg havde forventet. Noget af det vigtigste jeg tog med mig, handlede ikke om mine arbejdsopgaver, men om at repræsentere sin arbejdsplads på bedste vis. Ganske kort sagde en ret kloge kollega “Vær det gode eksempel”. Noget jeg har tænkt en del over og som er så såre simpelt og alligevel  vigtigt.

Det min kollega mente var, at vi som administrativt personale også er en del af fællesskabet på sygehuset. At vi ligeså vel som det kliniske personale kan give en hjælpende hånd til dem vi møder på vores vej. Uanset om det handler om, at finde vej eller bruge et par minutter på en pårørende som er trist. Hvis vi ønsker en god og sund arbejdsplads og hvis vi ønsker en arbejdsplads der bliver talt positivt om, så skal vi selv være den gode eksempel. Hilse pænt og sige godmorgen istedet for, at brokke os over dem der ikke gør.

Et par dage efter seminaret, var jeg i cafeteriet for, at hente en salat. En voksen datter baksede med sin (ældre) mors kørestol samtidig med deres bakke med mad. Hun var tydeligvis i problemer, for hun kunne ikke bære bakken og skubbe kørestolen. Jeg spurgte om hun havde brug for hjælp, hun blev helt overrasket “øøh. ja, eller. Jeg skal jo bare lige finde ud af, at komme hen til et bord”. Jeg tog bakken og fulgte hende og hendes mor hen til nærmeste bord, satte bakken og ønskede “god dag”. Det smil både moderen og datteren sendte mig, gav mig en dejlig følelse. Da jeg kom retur til kassen for, at betale for salaten, vrisser ekspedienten “hun kunne jo bare have kørt sin kørestol selv – hun har da to arme”. Og ja, moderen havde to arme, men det kostede ikke mig andet end nogle få sekunder, at hjælpe dem hen til et bord.

Egentlig vil jeg sige “tak” til min kollega for, at minde mig om hvor lidt det kræver, at være det gode eksempel og hvor stor en forskel det kan gøre for andre. Det gælder ikke kun på jobbet. Hvis vi alle husker på, at give et ekstra smil, en ekstra hånd eller bruge 2 minutter på, at vise vej så rykker vi en hel del. Man skal give noget før man kan forvente noget retur og chancen for, at jeg får brug for hjælp til, at finde vej er langt større end chancen for at jeg rent faktisk kan hjælpe andre, men det er tanken der tæller og at tage sig tiden til at stoppe op (også selvom du ikke kan finde rundt i den by du har boet de sidste 7 år).


Billedet er fra “Lyt til din patient – det koster kun to ørere”. Hvis du er til Folkemødet, så smut forbi Stand J48, Kæmpestranden på lørdag, klokken 9.30. Her sættes der fokus på patientens perspektiv – du kan læse mere her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Das á la JellyCat (haakpatroon) - Dutch crochet pattern