Midnats fjolleri

A trip down memory lane

father-daughterIgår hørte jeg en tilfældig streaming-liste på min mobil og pludselig poppede en sang op, som i dén grad bragte mig tilbage til min barndom. Udover denne sang, kom jeg pludselig i tanke om en masse andet musik som har haft en særlig betydning for mig igennem årene. Musik kan noget helt særligt, ét enkelt nummer kan bringe alverdens minder frem.

Barndom
Hvis jeg skulle beskrive min barndom med ét album, ville det uden tvivl være “The Eagles – Hell Freezes Over”. Netop dette album, havde mine forældre som koncert på et VHS bånd og netop dette VHS bånd har været åbningen for alverdens samtaler i vores familie.

Når “Hell Freezes Over” kørte i fjernsynet, blev samtalerne anerledes hjemme hos os. Vi åbnede os mere op og delte mange ting vi ellers ikke snakkede om. Det var en form for “helle”. Når koncerten kørte fortalte jeg mine forældre ting jeg ellers ikke delte med dem. Nøøj hvor har jeg haft mange lange snakke med min Far om livets store spørgsmål og udfordringer. Om det i virkeligheden var promillen i blodet mere end musikken der ændrede samtalerne ved jeg ikke, men ikke desto mindre har jeg delt ting jeg ellers havde svært ved, at få sagt imens Eagles spillede i baggrunden.

Da jeg var i USA, tilbage i 2008, fik jeg muligheden for at se Eagles. Efter flere års pause genopstod de, for en kort bemærkning, en chance jeg ikke kunne gå glip af. Således tog jeg alene til koncert i et land hvor jeg ikke måtte få en fadøl da jeg kun var 20 år gammel, men det var fedt. Det var noget helt særligt, at få min barndom serveret i en koncert.

Ungdom
Hvis jeg skal beskrive nogle af de allerbedste år af min ungdom er det uden tvivl med “Take That – Back for good” og “Train – Drops of jupiter”. Jeg har skrålet mig hæs til de to sange utallige weekender i tre-fire år. Når jeg idag hører sangene ryger jeg direkte tilbage til den tid hvor min Darling, drengene og jeg festede, nød hinandens selskab og alle de bekymringer vi ikke havde.

Op- og nedture
I 2003 lærte jeg en ny fyr, at kende. Han introducere mig til L.O.C. Der var aldrig romantiske følelser imellem os, men i en årerække havde han en særlig plads hos mig. Han var den mærkeligste bedste kammerat jeg nogensinde haft haft. Han er ikke en del af min liv længere, men når jeg engang imellem hører et gammelt L.O.C. nummer sender jeg ham og den tid en tanke.

Siden dengang har L.O.C. fulgt med. I opture og i nedture. Jeg elsker hans musik, jeg elsker hans attitude og hans måde, at skrive tekster på. Idag er L.O.C. en kunstner jeg “deler” med min lillebror.

USA
Da jeg var i USA i 2008, var der ét nummer, som jeg hørte igen og igen. I radioen, så altså uden jeg selv satte nummeret på computeren. Alle de store oplevelser jeg har haft derovre, indebar det nummer. Når jeg kørte til og fra de minder der blev skabt, spillede “Jason Mraz – I’m Yours” i radioen. Det er uden tvivl soundtracket til mine 3 måneder i USA.

Spirrende forelske
Et nummer jeg til gengæld jævnligt satte på min computer imens jeg var i USA var “Edwin McCain – I’ll be”. Hver eneste gang jeg hørte nummeret drømte jeg om og tænkte jeg på Troels. Jeg forestillede mig hvordan det ville være hvis vi rent faktisk blev kærester og det liv vi ville få hvis det udviklede sig.

Jeg drømte om dele af teksten, især “Tell me that we belong together”. Heldigvis blev vi kærester og forelskelsen blev til kærlighed.

Første graviditet
Da jeg i august 2014 stod med en positiv graviditetstest, stod en af vores fælles venner kort tid efter ved vores hoveddør. Vi skulle alle til stranden. Jeg sendte ham og Troels i forvejen så jeg kunne få tisset én gang til, bare for at være helt sikker. Endnu en bragende positiv test. Da jeg satte mig ud i min bil med verdens største smil og tændte for radioen, spillede “Lukas Graham – Mama Said”. Den sang har bare haft en særlig betydning lige siden.

Musik er fantastisk. Musik er terapi for mig på både godt og ondt. Ligeså glad og smilende jeg kan være når jeg hører et nummer, ligeså stor en klump i halsen og tårer i øjnene kan jeg få når jeg hører et andet. Jeg er alle de dygtige kunstnere evigt taknemmelig for, at lade gamle minder poppe op og tage mig tilbage til gamle tider.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Midnats fjolleri