Intet "wonder child", men min stolthed bobler

Det her sker ikke lige nu

Koh-samui-thailandAlt imens den danske sommer ser ud til, at være faret vild eller har glemt sin årstid, kommer jeg til at tænke på alt det der ikke sker i mit liv lige nu (med et glimt i øjet) og alt det der heller ikke skal ske. Alle disse ting, der ikke sker, får mig dels til, at glæde mig til de kommer og dels til at mindes dengang de var.

  • Lige nu er jeg ikke på romantisk ferie i Thailand. Men dengang jeg var, var det fuldstændig fantastisk og jeg mindes stadig vores bryllupsrejse med det største smil og kærlighedsfornemmelser.
  • Lige nu bestiller jeg ikke en afbudsrejse sydpå. Dels fordi vi skal bruge en del af ferien på, at renovere vores nyerhverede (gamle) hus og dels fordi jeg ikke tror Magnus er gammel nok til en tur sydpå (er jeg forkert på den?)
  • Lige nu har jeg ikke ferie. Men det har jeg fra imorgen eftermiddag! Jeg glæder mig helt vildt og føler mig mere end klar! Det har været et hårdt første halvår efter min barsel sluttede og 3 ugers ferie vil helt sikkert gøre noget godt. For mig og for min familie.
  • Lige nu er jeg ikke sommerbrun. Fordi vejret er mere efterår end sommer og det regner mere end det holder tørt. På den anden side, sker følgende oftest med min hudfarve: beige – krebs – beige. Så jeg går måske ikke glip af noget.
  • Jeg skal ikke i sommerhus i regnvejr. Har jeg besluttet. Så sommervejr, du er ikke længere “fashionably late” og du bør derfor skynde dig gevaldigt inden det bliver rigtig pinligt for dig.
  • Indtil nu har jeg ikke vundet på de ludomani mange enkelte skrabelodder jeg har købt gennem den sidste tid. Det ville ellers have gjort vores fortstående renovering noget sjovere.
  • Lige nu har jeg ikke mega meget fed inspiration i mit hovede. Hverken til bloggen, mit hækling eller indretningen af vores nye hjem. Igen, ferie  være løsningen. Håber jeg.
  • Lige nu shopper jeg ikke løs på Asos eller til udsalg i midtbyen. Jeg ville ellers rigtig gerne og jeg er sikker på jeg ville få det meget bedre. Men jeg er fornuftig og gemmer pengene til et par får. Ja, et par får.
  • Lige nu rocker jeg ikke de fede sølv stilletter jeg faldt over til Sofie Schnoors ophørsudsalg (det tæller ikke som rigtig shopping, det var kun ét par sko). Men det kommer jeg så meget til når sommeren vender retur.

Til gengæld er jeg sikker på, at alt det gode (inklusiv skrabelod med stor gevinst), venter lige rundt om hjørnet. Det skal bare lige blive mandag hvor ferien for alvor starter med udlevering af nøglen til vores nye hjem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intet "wonder child", men min stolthed bobler