Fjollede tårer og blandede følelser

Mit (u)perfekte liv #7

Lige nu er mit liv så mega uperfekt på mange fronter og alligevel føler jeg mig heldig og lykkelig. Det er en sær blanding af følelser som jeg håber, at få styr på meget snart. Indtil da tager jeg en halv dag ad gangen – ja en halv dag ad gangen, det virker mest overskueligt.

Fødselsdag i forkert indpakning
Idag er det en uge siden jeg havde fødseldag. En fødselsdag jeg blev ved med, at glemme og en fødselsdag jeg hverken havde tid eller den store lyst til, at fejre. Det er første gang i hele mit (nu) 28 år lange liv, at jeg har haft det sådan.

Netop i år, var der så meget andet som fyldte i mit hovede end mine egne ønsker og behov. Det var nødvendigt for mig, at have fokus på andre (og vigtigere) ting. Det var bedst hvis jeg nåede, at strege et par punkter på den laaaaaange liste vi har kørende lige nu. En liste der stinker imens den eksisterer, men udmunder i et fantastisk resultat når sidste punkt er streget. Flytning- og renoveringslisten.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle ønske mig i år. Mest fordi jeg helt havde glemt min fødselsdag og lidt fordi det alligevel blev pakket i en flyttekasse, så da jeg “akut” manglede en taske for et par uger siden spurgte jeg Troels om ikke bare den kunne være min gave. Bum, så var dét ude af verden. Til gengæld spurgte jeg om ikke han ville pakke den ind? Det er jo alligevel lidt hyggeligt, at åbne bare én gave på selve dagen, men til min store ærgrelse lå den stadig uindpakket da jeg gik i seng dagen før min fødseldag.

Da jeg vågnede på min 28. fødselsdag, havde jeg kun to ting i tankerne; få bagt boller og sendt Magnus godt afsted til sin allersidste dag i dagpleje og flytte resten af huset. Jeg havde slet ikke ro til det hyggelige morgenbord vi ellers har tradition for – og da slet ikke når tasken ikke var blevet pakket ind.

Men så skete der det, som så oftest sker i vores hjem; Troels viser hvor godt han kender mig og mine skøre tanker, så frem kom en gave fra “Magnus”. Den fineste blonde-bluse og en lille sang. Uanset hvad jeg siger, ved han hvordan jeg har det med min fødselsdag og at jeg aldrig bliver for voksen til gaver og sang.

Dagen gik i et alt for højt tempo, med alt for meget stress og alt for dårlige beslutninger som endte med et dumt skænderi. Jeg ville (som altid) presse mig selv mere end hvad er muligt og Troels sagde stop. Jeg måtte opgive, at få huset helt klar til overlevering dén dag. Til gengæld fik vi sagt farvel til vores fantastiske dagplejemor, jeg fik grædt lidt mere og vi kørte mod vores nye hjem.

Da Magnus var puttet fik jeg lov til, at bestille alt det sushi jeg overhovedet havde lyst til – og det var meget. Og så sad vi der, Troels og jeg, på vores overdækkede terrasse med en smuk solnedgang, sushi på bordet og kiggede ud på vores nyerhvervede marker og lige dér mærkede jeg hvordan det – på trods af et dumt skænderi – var en af mine allerbedste fødselsdage.


Denne serie er et modsvar til ?det perfekte liv? mange (inklusiv jeg selv) ynder at vise på eksempelvis instagram. Den handler om mit (u)perfekte liv. Ikke nødvendigvis i billeder, men små historier, hvor det umiddelbart så skidt ud og alligevel blev godt eller omvendt. For mit liv er i sandhed (u)perfekt og der både gode og dårlige dage.

Du kan læse de tidligere indlæg her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fjollede tårer og blandede følelser