Hæklet blæksprutte med tophat (gratis opskrift)

Når livet byder dig træthed

Jeg har i den seneste tid været ualmindelig træt. Træt på en måde hvor jeg ikke kunne finde en egentlig årsag, jovist jeg har mange bolde i luften, men jeg følte ikke svaret lå der. Da jeg til sidst blev træt af trætheden, kontaktede jeg min læge, som sendte mig til en all-around blodprøve-tagning og idag fik jeg svaret.

Livet. Svaret lå i det sted i livet jeg befinder mig lige nu; Mor, wannabe landkvinde, renovering og karriere. Meget simpelt og meget håndgribeligt, men hvad er så kuren mod trætheden? Ikke-eksisterende.

Til gengæld er mit D-vitamin niveau rigtig godt og da jeg ikke tager vitamintilskud mistænker jeg det nye landliv for, at være årsagen. Jeg er mere ude og mere aktiv nu end jeg har været i årevis og jeg nyder det! Jeg nyder virkelig den friske luft, at lege i vores store have med Magnus og gå ned og nusse med mine får.

Så selvom jeg er mere træt end træt, har jeg også et langt større overskud end jeg havde for bare 3 år siden. Det var jeg bare ikke bevidst om, men min læge gjorde mig opmærksom på hvor meget jeg egentlig klarer i min dagligdag nu sammenlignet med tidligere. Hun påpegede også, at min hovedpine ikke begrænser mig i et større omfang end tidligere trods den ekstra mængde af aktiviteter og forventninger der er kommet til. Det gør mig faktisk glad og optimistisk.

Og selvom jeg har en større trang til søde sager for tiden (og “for tiden” har i virkeligheden strukket sig siden min barsel sluttede), formår jeg alligevel, at spise så varieret at der kun var ros til mine blodprøver. Og så behøver man jo ikke røbe, at man snacker den hver aften 😉

Så selvom livet byder mig træthed, byder det mig endnu flere glæder. Og når jeg træder et skridt tilbage og ser på min tilværelse udefra, så bør jeg slet ikke klage. Heller ikke over træthed.

magnus-badekar

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet blæksprutte med tophat (gratis opskrift)