Mit (u)perfekte liv #8

Magi, kærlighed & vilje

Midt i vores kaos, har jeg i denne weekend oplevet kærlighed og magi på en sådan måde, at jeg i mange timer fuldstændig glemte hvor kaotisk vores hjem er. Min vilje og stædighed vandt over vores intermistiske køkken og manglende indervægge. Og således er der blevet serveret (god) mad for ikke mindre end 32 mennesker fordelt over 2 dage.

Troels, min fantastiske mand, blev 30 år i fredags. Af selvsamme årsag har jeg været, mere eller mindre, offline siden torsdag da jeg havde sat mig tårnhøje forventninger til hvordan min mand skulle fejres. Med et ambitionsniveau højere end rammerne (umiddelbart) tillod, måtte der en del planlægning, knofedt og pynt (i absurde mængder) til.

Og det lykkedes. At få gæsterne til, at undre sig over hvordan det lykkedes os, men det gjorde det. Igår var vi 24 mennesker til indendørs havefest i vores kommende spisestue. Uden indervægge og uden elektricitet. Med Kulørte lamper i loftet, vimpler på (de ikke-eksiterende) vægge, kød på grillen og drinks i store glasbeholdere. Der var en helt særlig magi over festen og en masse kærlighed gæsterne og os imellem. Det var fantastisk.

Det er utroligt hvad kærlighed gør ved en. Hvilke længder man er villig til at gå, uden det forventes. Hvilket overskud man kan grave frem helt nede fra den fjerneste krog. Men det kan man. Jeg gør det dog ikke kun som Mor, men også som hustru. Jeg gør det for Magnus og jeg gør det for Troels. Fordi jeg elsker dem og fordi de elsker mig. Det må aldrig ændre sig, for så har vi tabt.

Idag er jeg træt, men jeg er mest tilfreds og lettet. Når jeg kigger på Troels og lytter til hans rosende og taknemmelige ord er jeg ikke tvivl om, at jeg ville gøre det igen. Ikke lige næste weekend, men ved lejlighed. Næste gang ønsker jeg mig dog både indervægge og et køkken.

TAK! Til de vanvittig skønne mennesker som gav Troels en 30 års fødselsdag han aldrig glemmer og TAK fordi i trak på skuldrene af vores halvfærdige omgivelser og lod jer rive med af temaet og stemning.

kilner-drink-dispenserhavefestbutterflyhavefest-2happy-husband

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit (u)perfekte liv #8