Sårbar - del 3

Vejen til drømmehuset #4

tornmarkshusetAlle veje fører til Rom, gør-det-selv er en leg og renovering er fantastisk fordi du sætter dit eget præg. Alle dele er noget sludder. Vi bor stadig i to små rum, her to måneder efter vi skulle have været færdige. Bitter much?

Egentlig prøver jeg virkelig, at bevare optimismen omkring vores tåbelige renovering, men i disse dage arbejder hormonerne mod mig. Det er en skidt cocktail. Ikke desto mindre, har jeg lyst til, at give en update på det arbejde som er sket den sidste måneds tid. For når jeg ser på listen, sker der faktisk noget omend vejen til målet endnu er lang.

Indlægget er en beskrivelse af arbejdet der er sket den sidste måneds tid. Er du mest til billeder så smut ned i bunden af indlægget 🙂

1. salen
Der er blevet opsat en gipsvæg for, at lave et soverværelse til os. Denne er opsat af det samme tømrerfirma som laver gulvet på hele etagen i forbindelse med vores ejerskifteforsikringssag om ulovligt el (der krævede, at alt gulv blev fjernet for at udbedre skaden). De har lavet den på stålskinner og 2 lag gips.

Så har de lagt undergulv af spånplader og er nu fuld gang med, at lægge det højtrykslaminatsgulv vi har valgt. Det er et meget bevidst valg da højtrykslaminat er ekstremt slidstærkt hvilket passer godt til en vild gut og hans legetøj.

Jeg har tapetseret den nye gipsvæg med glasvæv – samme type som var på de øvrige vægge. Og så er alle flader blevet malet.

Trappen
Trappen er også blevet lavet og sat op. Det er blevet noget så simpelt som 2 vanger af spærtræ og trappetrin af en massiv egetræbordplade. Hældningen er noget mere stejl end en standard trappe således den passer i både spisestue og til hullet i etageadskillelsen.

Det er planen, at afskærmningen på 1. salen skal bestå af bogreoler fremfor baluster og lameller af skillerumsreglar i stueetagen.

Newyorker væg(ge)
Da den første newyorkervæg stod færdig, var vi så begejstrede at vi besluttede at få lavet en tilsvarende i køkkenet. Her står det originale træværk fra 1771 imellem stenene og vi er vilde med historien.

Indervægge og isolering
Dagen før vi skulle igang med opsætning af gipsvægge i underetagen ændrede vi planen. Drastisk. Istedet for at bygge videre på de eksisterende indervægge, rev vi samtlige gipsvægge og skelletter ned og stod således med bindsværket (ydermurene) som eneste vægge.

Dette gav os muligheden for, at få alle materialer opdateret, bedre isolering samt det pæneste slutresultat. Først blev alle vægge beklædt med vindpap, herefter er de blevet isoleret med henholdsvis 100mm og 150mm isolering, så dampspære, 1 lag OSB plader og 1 lag gips.

Med OSB plader inderst, skal vi aldrig bruge rawplugs. Pladerne giver total frihed da du kan skrue alle steder i alle vægge uden at tænke på, at bore for og smide rawplugs i. Køkkenfolkene er vilde med det, da de skal smække vores nye køkken direkte på væggene uden forarbejde 😉

Synlige bjælker
What a killer! Vi er langt fra færdige med dem og vi har været adskillige teknikker igennem i forsøget på, at få malingen af de synlige bjælker. De er malet med 4-7 lag maling hvoraf de yderste er i en ekstrem høj glans. Den meste effektive løsning er vinkelsliber, flapdisk (rund slibeskive), armkræfter og ualmindelig meget tålmodighed.

Desværre bliver enden af alt slibearbejdet, at bjælkerne skal males da vi ikke kan få det originale smukke træ helt frem. De har ganske enkelt taget skade af de mange lag maling og er blevet en anelse porøse med årene.

Målet
Jeg bliver nødt til at være urealistisk optimist i denne renovering. Det er den eneste måde jeg kan bevare en smule overskud og kampgejst til den sidste (lange) distance. Der mangler stadig meget på alle punkter beskrevet ovenfor, men jeg håber at vi er tæt på målet og afslutningen om en måneds tid. Troels griner, men jeg bliver nødt til at tro på det. Jeg savner et hjem og jeg venter utålmodigt på at “flytte ind”.

Køkken – vinduer ud mod haven:
koekkenNewyorker væg i køkken:
newyorker-vaegSpisestue og newyorkervæg i spisestue:
spisestue-2Spisestue og newyorkervæg i spisestue:
spisestueTV-stue:
tv-stueTrappe set fra siden:
trappe-sidenTrappe set nedefra:
trappe-nedefraTrappe set oppefra:
trappe-ovenfraSoveværelse:
SoveværelseMagnus’ værelse:
Magnus' værelseUdsigten fra 1. salen (den er heldigvis færdig) :
udsigt-1-sal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sårbar - del 3