ITF: Ikke til forhandling

Det er som om, at når jeg endelig kommer op til overfladen, får en smule energi og overskud til at skrive, så rammes jeg ligeså hårdt af graviditetsgenerne igen. Jeg har altså på ingen måder mistet lysten til bloggen, jeg bliver bare nødt til at prioritere min sparsomme energi på min familie lige nu.

Tak – et stort ord vi ikke må glemme

Igår skrev jeg et meget personlig og ærligt indlæg om, at være en mavesur kælling og om at være sur på verden. I virkeligheden brugte jeg også min dag igår på noget positivt og dejligt imellem sorgen over at sige farvel til vores hund. Jeg fik sagt “tak” og sænket mine skuldre.

Et parforhold under pres

Hvor ville jeg ønske, at livet var en dans på roser. At alt var lutter idyl og at svære beslutninger ikke hørte os til. Sådan er det desværre ikke og lige nu er vi presset på alle flere måder end vi kan rumme. Og det hele handler i virkeligheden om valg vi selv har truffet, men som ikke nødvendigvis er faldet ud som forventet.