Risalamande med karamelsovs

Vaniljekranse – nemme og sprøde

Vaniljekranse

I virkeligheden er vaniljekranse ikke nødvendigvis en julekage for mig. Jeg kan spise dem året rundt og er især vild med, at de er godt sprøde og fyldt med mandler. Måske fordi jeg elsker marcipan og mandelsmag generelt.

Noget af det sværeste ved vaniljekranse, er formen. Hvis du vil have de perfekte rillede vaniljekranse, skal du ente bruge en kødhakker eller rigtig store overarme. Alternativt kan du, som jeg, bruge en sprøjtepose og almindelige overarme hvis du kan gå på kompromis med rillerne i vaniljekransene.

Vaniljekranse

Ingredienser (35-40 stk)

1 vaniljestang
170 gram sukker
200 gram blødt smør
1 æg
225 gram mel
100 gram mandler/mandelmel

Bagetid
200 grader
12-14 minutter

Fremgangsmåde (med sprøjtepose)

  • Mandler blendes til mel med skal på (med mindre du har købt mandelmel)
  • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland med lidt sukker så de “skilles ad”
  • Bland alle ingredienser, pånær ægget, sammen i en skål og rør godt
  • Saml til sidst dejen med ægget
  • Kom dejen i en sprøjtepose med et lille stjernetylle
  • Sprøjt vaniljekransene ud på bagepapir med lidt mellemrum da de flyder en anelse ud under bagning
  • Kom vaniljekransene i køleskabet på bagepapiret (lagt på et skærebræt så du kan styre det) i 30-45 minutter til de er blevet faste
  • Træk bagepapir og vaniljekranse over på en bageplade og bag ved 200 grader i 12-14 minutter til de er let gyldne i kanten
  • Afkøl på en rist og opbevar i en lufttæt beholder så de forbliver sprøde
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risalamande med karamelsovs