(Wo)man down

Planlægning på papir

Jeg er all-in på digitalisering. Jeg scanner alle dokumenter, kvitteringer osv. ind og gemmer i e-boks eller dropbox. Jeg har aldrig noget værdifuldt på papir, som ikke også ligger digitalt. Min kalender er digital, mine noter er digitale og mine to-do’s er i hovedet. Eller det var de, for nu vil jeg prøve noget nyt.

Siden jeg blev Mor igen, er det som om tiden er løbet fra mig. Aldrig har jeg oplevet, at dagene er gået  hurtigt samtidig med jeg har nået  lidt. Det er de færreste dage jeg føler jeg har udrettet noget for min egen skyld. Jeg rydder op, vasker tøj, ammer, leger med Malthe og hviler mig når det er muligt. Det er i og for sig også fint, men jeg når aldrig mere end det. Jeg kommer ikke videre.

Mine noter på telefonen er efterhånden et stort rod og gentagelser jeg hverken kan finde hoved eller hale i. Mine to-do’s i hovedet er blevet så lange, at jeg har opgivet dem. Det er blevet for uoverskueligt til min barsels-hjerne og det er ærgerligt. For jeg syntes faktisk jeg har gjort mig nogle gode tanker og haft ambitioner om nogle fine projekter, så nu ændrer jeg kurs.

Jeg er gået old school og har købt mig den smukkeste kalender. Det er vel årets blogger/instagram kalender 😉 Ikke nok med, at den er smukt udført, så har den en daglig “To-do” og dét er lige hvad jeg har brug for. At blive konkret og planlægge min tid. Og det jeg ikke når (fordi babyer trods alt er uforudsigelige og altid kommer i forreste række), vil jeg tvinge mig selv til, at tage stilling til og flytte til andre dage.

Jeg tænker også, at anskaffe mig en flot notesbog. Fordi pæne ting er sjovere, at beskæftige sig med og fordi det forhåbentlig vil inspirere og motivere mig til, at føre flere af mine ideer og tanker ud i livet. Både til blogindlæg, hækleopskrifter, madopskrifter og andre kreative projekter herhjemme.

Jeg er sikker på, at der også vil være dage som aldrig får en “To-do” og dage hvor intet krydses af. Rom blev ikke bygget på én dag og jeg er stadig et mageligt menneske, som nyder tid på sofaen og ligegyldige serier – og hvis ikke der skal være plads til det på barsel, hvornår skal der så?

Let the planning and to-doing begin!

Indlægget her ikke sponsoreret – jeg er bare vild med min nye selvbetalte kalender.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(Wo)man down