Når (sviger)familien griber mig

Mit (u)perfekte liv #11

uperfekte liv

Tudetur. Utilstrækkelighed. Træthed. Det beskriver starten på denne uge meget godt. En uge der på alle måder kun kan blive bedre fra nu af. Jeg har ramt bunden. Det håber jeg i hvert fald.

Igår jokede jeg lidt på min Insta story om, at mine børn havde glemt, at deres Mor ikke duer klokken fem om morgenen. Imorges vækkede Magnus mig 04.30 og insisterede på, at jeg var den eneste der duede. Det mente Malthe også og allerede der var jeg splittet. Og allerede dér syntes jeg ikke der var noget, at joke med.

Jeg syntes selv jeg er en god Mor, bortset fra de dage hvor jeg ikke syntes det. Idag føler jeg mig utilstrækkelig hele vejen rundt. Det er en nederen følelse og når den kommer banker jeg mig selv i hovedet, velvidende, at det er det dummeste jeg kan gøre. Jeg har ikke grædt under mine graviditeter eller i dagene efter fødslen som nogle gør. Til gengæld gør jeg det ind imellem når tingene ikke går op. Når trætheden bliver for overvældende og børnene for umulige. Når jeg har lyst til, at gå fra det hele. Bare et øjeblik. Bare lige for, at trække vejret.

Idag har jeg grædt. Meget. I smug for mine børn og i armene på min mand. Idag har jeg råbt af Magnus og blevet flov bagefter. Jeg er gået ned på et værelse bare for, at skrige min utilstrækkelighed ud. Det hjalp ikke. Til gengæld har det hele givet en massiv hovedpine.

Malthes reaktion på vaccinationen igår, Magnus’ opstart i børnehave og de reaktioner der følger med det og alt for usammenhængende søvn blev dét der fik bægeret til, at flyde over. Pludselig er det hele ikke så fantastisk. Pludselig er det ikke så fedt med barsel eller en mand der kommer hjem efter midnat. Jeg ved det går over igen; Følelsen af utilstrækkelighed og lysten til, at være helt alene, men imens det står på synes timerne lange og tankerne om mig selv små.

Mit liv er på så mange måder virkelig perfekt, det er jeg ikke bange for, at sige højt. Jeg er så taknemmelig og netop derfor bliver jeg så sur på mig selv når jeg, på dage som idag, har lyst til at råbe røv og gå min vej. Jeg ved det er helt almindeligt med dage der vokser én over hovedet. Især med to små børn, hvoraf det ene aldrig sover mere end to timer i streg og den store endnu ikke sover en hel nat. Men det gør ikke disse dage mindre svære, at komme igennem.

Heldigvis griber Troels mig. Han har beordret mig, at bestille sushi til aftensmad. Der er bland-selv-slik i skabet til senere og lige nu ligger han på gulvet og leger med børnene. Jeg tager en pause. Har trukket stikket, bare et øjeblik. Det hjælper virkelig, at nedfælde tingene her. Tømme hovedet, slippe min forfængelighed og min trang til perfekthed.

Mine børn er vidunderlige og min mand ligeså, men fuck hvor er jeg træt. Og irriteret på mig selv over hvor lidt jeg når i disse dage. Nu græder begge børn. Virkeligheden kalder og det er okay. Jeg er okay. Imorgen, håber jeg.

 


Denne serie er et modsvar til ?det perfekte liv? mange (inklusiv jeg selv) ynder at vise på eksempelvis instagram. Den handler om mit (u)perfekte liv. Ikke nødvendigvis i billeder, men små historier, hvor det umiddelbart så skidt ud og alligevel blev godt eller omvendt. For mit liv er i sandhed (u)perfekt og der både gode og dårlige dage.

Du kan læse de tidligere indlæg her

   

6 kommentarer

  • Det er så frustrende . Det at være så magtesløs at man råber af sine børn over ting de ikke kan gøre for. Græder over ikke at få søvn nok!
    Min søn er 14 måneder, født 6 uger fortidligt, jeg kunne ikke amme, han kunne ikke tåle de første 3 typer mme, han har i et år ikke kunne finde ro til at falde i søvn. ! I know the feeling, jeg har grædt, MEGET ! Håber det går over, vil da gerne ha en mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er VIRKELIG hårdt med små børn! Vores store havde kolik, power-nappede, havde maveproblemer udover kolik og mellemøresbetændelse. Det var benhårdt, men alligevel har vi fået en mere 😉 Men kun fordi det var det rigtige for os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe kram herfra.. <3

    Husk at ikke alle dage er lige gode og det er okay, for du er hammer sej og skal nok klare det.
    Og hvor er det fedt at du har en mand som er der for dig, når det brænder på.. Det må virkelig være guld værd..

    Håber du har fået det godt igen og husker at passe lidt på dig selv..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du sød, tak :-*
      Det er SÅ fantastisk med en mand som Troels der altid er der og passer på mig når jeg selv glemmer det. Jeg har det heldigvis bedre nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår din frustration, jeg har kun én lille dreng (8 måneder) og min mand har været syg de sidste par dage, og jeg er ved at blive skør af at være så meget på…
    Kæmpestort kram herfra ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det dejligt, jeg ikke er alene om de følelser. Håber i er kommet ovenpå igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når (sviger)familien griber mig