Kort fortalt #11

4. mandag i træk

4. mandag i træk

Jeg ved godt det er torsdag, men føltes virkelig som mandag. For 4. dag i træk (!). Det er som om ugen startede helt skævt og aldrig rigtig er kommet på rette kurs. Derfor har jeg gjort det eneste rigtige; chokoladebolle og wienerbrød til morgenmad og slik til frokost. For 2. dag i træk.

I mandags skulle Troels til læge, hvilket betød jeg skulle aflevere Magnus i børnehave. Det er jeg ikke så god til. Mest fordi Magnus ikke er så god til, at blive afleveret. Det gør  ondt, at gå fra sit grædende barn, omend jeg ved det hurtigt er overstået. Han beklagede sig over sit øre og jeg besluttede lynhurtigt at holde ham hjemme. Om aftenen havde jeg sagt ja til at hjælpe med et fokusgruppe interview. Jeg kom ikke. Fordi jeg er en idiot og troede det var ugen efter.

I tirsdags føltes det stadig som mandag og jeg blev mindet om babysalmesang i sidste øjeblik og måtte haste ud af døren. Da vi kom hjem var Malthe ikke helt sig selv, noget mere pylret end normalt. Vi var alle tidligt hjemme og klar til, at lave stalden klar til påskelam. Eller Troels og jeg var. Børnene – not so much. Men vi blev færdige. Malthe blev mere pylret til aftensmaden og hans temperatur viste feber. Perfekt timing når Troels en time senere smuttede mod KBH indtil torsdag aften.

Putning er noget af det jeg er god til. Hos begge børn. Bare ikke i tirsdags. Magnus savnede sin Far og havde svært ved, at accepere at han var taget på arbejde midt om natten (altså om aftenen, men Magnus kalder det nat når han skal i seng). Malthe ville hverken eller og jeg havde svært ved, at dele mig i to. Magnus beklagede sig over ondt i sit øre og jeg ved af bitter erfaring hvor vanvittig ondt væske på øret gør. Heldigvis har vi tid hos ørelægen meget snart.

Natten var lang. Kender i det når man har sovet i bilen og vågner af, at hovedet dingler fra side til side? Og nakken bliver lidt stiv og øm af den akavede stilling? Sådan føltes det også når man sidder op og sover med sin baby i favnen en hel nat. Der var max en halv time imellem opvågningerne med gråd og ulykkelighed. Det var en virkelig lang nat.

Onsdag kom og Magnus mente bestemt ikke han skulle i børnehave. Jeg mente bestemt ikke han skulle blive hjemme når Malthe var feberramt og klistret i min favn nonstop. Jeg vidste det ville bringe flere konflikter end hyggestunder. Jeg fik ham afleveret og fortalte mig selv, at det er okay han er ked af det. Jeg ved pædagogerne møder ham i hans følelser og jeg han er glad når jeg henter ham igen. Men av.

Videre ind til lægen som gerne ville se på Malthe. Det havde jeg egentlig ikke lyst til da ventetiderne altid er latterligt lange. Han sov igennem det hele og jeg ville ønske jeg gjorde det samme. Især fordi der sad den smukkeste kvinde med sin sødeste lille datter på bare 5 uger og sang “lillefinger, lillefinger hvor er du” med den mest irriterende babystemme i 40 stride minutter! Noget jeg på ingen måder havde overskud til ovenpå en nat uden ordentlig søvn. #stridkælling (Altså mig). Der var ingenting at se på Malthe. Typisk og jeg vidste det godt. Ringede kun derned for, at tjekke dosering på panodil til hans størrelse og blev overtalt til, at kigge ned forbi. Og heldigvis tjekker de hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Malthe sov det meste af dagen. I min favn. Jeg sov ikke. Da vi hentede Magnus havde han været frustreret i løbet af dagen. De havde håndteret det, men hans temperament kan løbe af med ham. Især når hans forhandlinger slår fejl. Det er svært at starte i børnehave og pludselig være den “lille” samtidig med at skulle være selvstændig. Så vi tog hjem, spiste chokoladebolle og så tegnefilm.

Idag er det torsdag. Eller mandag for 4. dag i træk. Natten har været kortere fordi dagen startede 04.45 (!). Malthe har grædt og klynket en del og klokken 00.30 kaldte Magnus. Han ville ind til os og han var ked af det. Jeg bar ham ind i sengen til Malthe der havde registeret jeg var gået og græd. Magnus sov hurtigt, klistret op af mig. Malthe sov ikke og da han endelig gjorde, var i min favn.

Nu sover Malthe lidt i sin barnevogn. Jeg sover ikke. For det eneste der er værre end ingen søvn er, at blive vækket af gråd lige når jeg har lukket øjnene. Jeg har ikke ondt af mig selv, jeg har ondt af mine børn. Jeg ved jeg gør det allerbedste jeg kan, men det er skide svært, at være selv med en feberramt baby og en omsorgshungrende 3-årig.

Sent i aften kommer Troels hjem. Han når ikke at læse dette indlæg før imorgen og det er også meningen. Han behøver ikke vide hvor lange nætterne har været før han er hjemme igen. Han kan ikke gøre noget alligevel og nu er han på arbejde og skal holde sit fokus. Men jeg glæder mig! Jeg glæder mig til vi igen er to og jeg har en trang til, at kramme min store dreng ligeså længe han har behov for det uden det afbrydes af en grædende baby.

Jeg tror vi tyvstarter og springer direkte fra mandag til weekend. Tænker vi alle fire tager en fridag imorgen og finder på noget sjovt til Magnus. Måske også til Malthe hvis han er frisk. For sådan er livet så dejligt. Efter en strid uge har vi muligheden for, at starte weekenden tidligt og lave noget sammen. Lad natten forsvinde på et nanosekund fordi jeg sover den væk, lad min baby være feberfri og lad solen stå højt på himlen når vi vågner. Be’ om.

   

2 kommentarer

  • Jeg krydser fingre for at i får en dejlig nat og vågner op til solskin, forår fløjt, raske og fulde et glæde og kærlighed.. og kan nyde en skøn fridag..

    Knus Jeanette <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kort fortalt #11