4. mandag i træk

Kan man undvære ørerne?

Sådan helt seriøst, kan man undvære ørerne? Sådan fuldstændig fjerne dem? I så fald vil jeg gerne bestille tre styks afmontering.

Vi er lidt igang med at sætte rekord herhjemme for flest sygedage i 2018 og vi er kommet ret godt (skidt?) fra start. Det er dog som om ørerne volder os flest problemer herhjemme for tiden, så måske er det bedre hvis de slet ikke er der?

Magnus bruger i virkeligheden ikke sine ører særlig fornuftigt. Når vi spørger ham om noget, svarer han konsekvent “Hva’ du siger?” og når vi beder ham om noget, sker det ikke rigtig. Så måske er de defekte og måske er det alderen? Altså trodsalderen ikke gammel-alderen 😉

10 tidspunkter hvor det ville være bedre uden ører:

  1. Når Magnus har væske på sit højre øre og har ondt
  2. Når Malthe skriger på 4. døgn grundet mellemøresbetændelse
  3. Når Troels synger for børnene (har aldrig mødt en med så få rene toner i mit liv)
  4. Når Magnus tager børnehavens støjniveau med hjem
  5. Når Magnus snakker i ét væk
  6. Når jeg har migræne (den mindste lyd er forfærdelig)
  7. Når Magnus ikke får sin vilje (shit han kan råbe)
  8. Når jeg mister besindelsen et øjeblik (jeg er kun et menneske)
  9. Når ?Dora the Explorer? taler og synger (træls stemme alligevel!)
  10. Når folk fløjter

Til gengæld ville jeg være virkelig ked af, at mangle ørerne når mine børn griner, når Magnus fortæller han elsker mig og når Troels laver fjollede (med søde) sange til mig (også selvom det er pivfalsk).

Og til X-faktor i aften. Der vil jeg (forhåbentlig) elske mine øre. Må i alle få en dejlig fredag aften uden lysten til, at undvære ørerne 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4. mandag i træk