Amning - I medgang og modgang

Milde Malthe – syv måneder gammel

baby 7 måneder

Det er allerede syv måneder siden Malthe kom til verden herhjemme i spisestuen. Han er så mild og jeg aner ikke hvor det kommer fra. Han ligner sin storebror helt vildt og så alligevel ikke. Nogle dage står tiden stille et øjeblik og jeg mærker lykken sådan helt inde i hjertet. Ægte lykke.

Tiden lige nu er vidunderlig. Selvom det er forbandet hårdt med en baby der ammer hver anden time, har min krop (de fleste dage) vænnet sig til tilstanden af overvældende træthed. Jeg er så bevidst om at denne tid aldrig kommer igen og jeg suger den til mig. Især fordi Malthe gør det let, at nyde det. Og fordi Magnus er så vidunderlig en storebror, at det ofte giver mig tårer i øjnene.

Det var  hårdt at blive Mor første gang. Alt var nyt og alt var svært. Jeg vidste intet og betvivlede alt. Denne gang hviler jeg i mig selv. I min rolle som Mor. I de valg jeg træffer og i vores familieliv. Det føles rigtigt. Helt rigtigt. Det er en dejlig følelse og det giver et større overskud til bare at være Mor og være en glad Mor.

Malthe er helt sin egen og han ved hvad han vil. Og hvad han ikke vil. Nøjagtig som sin storebror. De har det samme frække smil og skønne glimt i øjet. Det griner af det meste og de er vanvittig kærlige. Og der stopper sammenligningen. Malthe er mild og han er her ligesom bare. Indordner sig og venter tålmodigt (som oftest). Han rummer det hele og han smiler sig igennem alt. Han sover om dagen og han er enormt social. Om natten derimod vågner han meget og gider ikke ligge tæt. Noget jeg til tider syntes var træls med Magnus, men som jeg pludselig savner. Samsovning. Så putter jeg lidt mere med Troels og det syntes han nok er meget rart 😉

Det var ikke noget “særligt” da Malthe blev et halvt år. Der var jeg en smule presset af sygdom, søvnunderskud, men nu sker der noget. Syv måneder tegner godt. Han møver sig rundt og øver sig i at kravle (noget Magnus var for længe om, ifølge hans Mor). Han viser interesse i andet mad end Mors babser og han pludrer og griner i stor stil. Især sammen med Magnus. Babyen forsvinder stille og roligt og hvor er det ambivalent.

Vi har netop fået en plads til Malthe i den vuggestue vi har ønsket og det er ligedele fantastisk og angstprovokerende. Det minder mig om at tiden går ufatteligt stærkt og selvom han først starter efter sommerferien, føler jeg det kommer faretruende tæt på. Jeg nyder, at være på barsel. Sådan virkelig nyder. Det gjorde jeg desværre ikke med Magnus. Heldigvis har jeg fire måneder mere på barsel og jeg spår dem til at blive rigtig gode.

Foråret er lige om hjørnet og sommeren det samme. Vores hjem er et skønt sted, at være på barsel. Her er ro, her luft og plads til masser af udendørs leg når solens stråler bryder igennem vinterdynen. Det hele er alt i alt ret fantastisk lige nu og det har jeg en intension om, at holde fast i og føre videre de næste måneders barsel sammen med Malthe. Min milde Malthe.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amning - I medgang og modgang