Hæklet sweater (+ en konkurrence)

Mit (u)perfekte liv #12

De seneste dage har jeg løbet stærkt og til tider forvirret rundt i et kontrolleret kaos. I hvert fald i indre kaos, men det hele lykkedes til sidst og så kan man vel godt kalde det kontrolleret kaos for at pynte det pænere end det så ud?

Vejen til målet er ikke altid lige og pæn. Jeg har også haft grimme perioder de sidste dage. Jeg kun er et menneske og når jeg bliver presset, er jeg ikke altid den bedste version af mig selv. Her er de seneste tre dage i punktform. Bare hvis nogen tænker det er afslappende, at gå på barsel:

Tirsdag

  • Vågner flere gange om natten til en lugt af død og ødelæggelse i soveværelse
  • Mistænker om død rotte under gulvet
  • Tømmer soveværelse for alt og laver soveplads på repos
  • Aftaler tid med Mortalin til rottefælder på loftet
  • Tester og leger med spinatboller til grønt tema til børnehavefødselsdag torsdag (opskrift blev en succes)
  • Vaske tøj. Virkelig meget tøj
  • Ud og besøge mit arbejde
  • Hente et barn der ikke vil med hjem
  • Magnus falder i søvn på sofaen alt for sent og er ikke tilfreds med, at blive vækket
  • Vand og varme er forsvundet hvilket gør opvasken noget langtrukken og huset en anelse koldt

Onsdag

  • Begge børn vågner 05.30
  • Mortalin kommer og ser ikke tegn på rotter, men sætter fælde op
  • VVS kommer og ordner vand/varme
  • Vores ene får føder 2 lam, men gider kun det ene
  • Må holde lam til patten 4 gange på 6 timer
  • Malthe vågner konstant
  • Giver en flaske til lammet for at være sikker på den for råmælk
  • Flytter tilbage i soveværelse. Lugten er væk efter et døgns udluftning. Falsk alarm
  • Op og hente Magnus
  • Han vil ikke med hjem. Går indenfor og tjekker ham ud. Finder ham dybt ulykkelig da han tror jeg er kørt uden ham
  • Magnus får banan og bliver glad. Taber banan og bliver dybt ulykkelig. Igen
  • Kommer hjem. Ipad væk. Leder OVERALT. Lytter ikke til Magnus
  • Finder Ipad (hvor Magnus sagde) i legetårnet i haven. Virker heldigvis
  • Over til lammet igen og holde det til patten
  • Spise aftensmad
  • Putte børn
  • Lave spinatboller og pølsebrød til børnehave fødselsdag idag
  • Over til lammet igen. Malthe vågner
  • Løbe tilbage huset. Amme
  • Boller og pølsehorn i ovnen
  • Tilbage til lammet. Malthe vågner. igen
  • Tilbage til Malthe. Lort bleen og lysvågen
  • Skifte ble og amme baby
  • Hurtigt tage boller og pølsehorn i ovnen. Har fået (mindst) 5-6 minutter for meget
  • Rydde op
  • Ligge vasketøj sammen
  • Samle lagkage
  • I seng på den forkerte side af klokken 23

Torsdag

  • Malthe vågner 04.30
  • Bruge 30 minutter på at lulle ham i søvn
  • Vi sover lidt længere
  • Op og direkte over i stalden og holde lammet til patten
  • Bage boller som ekstra erstatning for tørre pølsehorn og spinatboller
  • Pynte lagkage
  • Puste helium balloner op. Mange af dem
  • Byde 10 børnehavebørn velkommen
  • Blive forundret over hvor hurtigt ALT legetøj kan lande på gulvet
  • Ud i haven og lege. Alle hygger sig
  • Gå-gå-gå med Malthe i barnevogn så han kan sove
  • Tilbage i stalden og holde lam til patten
  • Sige farvel til børnehave og rydde op efter atombomben
  • Malthe vågner. Troels skal på arbejde. Ipad til Magnus og vandre rundt i haven med barnevogn
  • Opgive luren
  • Drikke en cola. Og en kop kaffe
  • Lege og lave aftensmad
  • Spille spil og synge sange
  • Putte begge børn
  • Over til lammet igen. Det ser ud til at gå fremad med accepten
  • Ro
  • Nu er der ro
  • Spise rester af lagkage og nyde roen

De seneste dage betegner jeg som kontrolleret kaos. Troels har været væk alle aftener. Jeg er træt. Sådan svimmel-træt, men det går. Fordi Magnus og Malthe har leget og grinet det meste af aftenen og solen har skinnet så flot hele dagen. Og imorgen er det weekend. Weekend betyder TO voksne til to børn – det er en god fordeling 😉


Denne serie er et modsvar til ?det perfekte liv? mange (inklusiv jeg selv) ynder at vise på eksempelvis instagram. Den handler om mit (u)perfekte liv. Ikke nødvendigvis i billeder, men små historier, hvor det umiddelbart så skidt ud og alligevel blev godt eller omvendt. For mit liv er i sandhed (u)perfekt og der både gode og dårlige dage.

Du kan læse de tidligere indlæg her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet sweater (+ en konkurrence)