Hæklet Kjole – Sangkuffert – Gratis hækleopskrift

Træffer vi de rigtige valg?

Noget af det allersværeste ved, at blive forældre (syntes jeg), er de valg vi skal træffe på vores børns vegne. Det første svære valg, er navnet. Det var det i hvert fald for os.

Troels og jeg har aldrig været kede af vores navne, men alligevel har vi gjort os store overvejelser da vi skulle navnegive vores drenge. Fordi vi så nødigt ville give dem et navn de senere hen bliver kede af. Navne er, som så meget andet, smag og behag og derfor er der ingen garantier uanset hvad vi havde valgt. Det vigtigste for os var vores mavefornemmelser da vi mødte de små skabninger. Vi var fløjtende ligeglade med andres holdninger – både for og imod.

Det seneste “store” valg vi har truffet på Magnus’ vegne var, at aflevere hans sutter hos girafferne i Zoo. Jeg syntes han var klar. Han er tre år gammel nu, han går i børnehave og vi har igennem det sidste lange stykke tid kun tilladt sutten når han skulle sove. Vi har spurgt et par gange om vi skulle aflevere sutterne hos girafferne, men når dagen er kommet har han fortrudt.

Lørdag aften for 14 dage siden var det tid. Vi bandt hans 4 sutter på en snor og gjorde dem klar til søndag morgen. Magnus glædede sig og syntes det var ret sejt. Indtil han skulle i seng. Så var det ikke sjovt og følgende samtale udspillede sig:

Magnus: Mor jeg vil have min suuuutteeee
Mig: Magnus, det kan du ikke. De er jo bundet sammen til girafferne
Magnus: Men Mor, jeg kan godt få bare én sut
Mig: Nej Magnus det går ikke
Magnus: Jo Mor. For den ene giraf er rejst tilbage til Afrika så der er kun tre tilbage og så er der en sut til mig (og så fik han et kæmpe smil på)

Det kan godt være han kun er tre år, men han kan virkelig argumentere for sin sag 😉 Summasumarum blev, at vi søndag kørte i Zoo og afleverede alle sutter og kørte i Toys’R’Us og købte et par puslespil som byt. Og om aftenen nævnte han ikke sin sut, han lagde sig bare ned og sov.

Dagene efter var noget helt andet. Han græd ulykkeligt og ville bytte sine gaver og hente sine sutter hos girafferne. Vi har holdt fast, trøstet, krammet og forklaret. Men pludselig var jeg ikke så sikker på det valg vi havde truffet på hans vegne. Og idag, 14 dage senere spurgte han (efter flere dages stilhed) efter sin sut igen og krævede ekstra nærhed da den ikke kunne fremtrylles.

Når mine børn græder, sådan ulykkeligt og ægte, går mit hjerte en lille smule i stykker. Jeg duer ikke til det. Derfor ammer jeg også Malthe alt, alt for meget om natten. Jeg ville virkelig gerne trappe ned og skrue op for maden i løbet af dagen, men når han græder om natten kan jeg ikke nægte ham brystet. Jeg kan bare ikke rumme mine børns gråd når jeg er “skyld” i dens opståen.

Og fordi jeg så gerne vil gøre det hele så godt for mine børn (som alle forældre vil), syntes jeg det kan være svært, at træffe valg på deres vegne. Dagpleje/vuggestue, Langt navn/kort navn, Samsovning/eget værelse. Og så er der andre punkter hvor jeg er fuldstændig sikker på de valg jeg træffer: økologi, kærlighed, nærvær, børnehøjde, plads til iPad, minimum sukker og at lytte. Jeg lytter enormt meget til mine børn, især den store som har sprog. Og så håber jeg, at de i takt med de vokser op, vil syntes jeg har truffet de rigtige valg på deres vegne. Alt jeg har gjort er gjort med den største kærlighed <3

Hvilke valg syntes i har været de sværeste, at træffe på jeres børns vegne?

aflevere sutter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet Kjole – Sangkuffert – Gratis hækleopskrift