Træffer vi de rigtige valg?

Jeg drømmer om

Jeg er (nogenlunde) frisk idag. Jeg har fået mere sammenhængende søvn i nat end nogen andre nætter i 2018 og det gør noget godt ved en træt Mor. Men istedet for at fare rundt og være aktiv, sidder jeg i sofaen og dagdrømmer lidt.

Jeg drømmer om…

… Sol og varme. Lige idag hvor solen kigger frem efter et par regnfulde dage kan jeg mærke hvor meget jeg glæder mig til det bliver rigtig sommer. Ikke en fesen sommer som sidste år, men ægte sommer!

… En ny garderobe. Efter to børn har jeg fået lidt bredere hofter (halleluja!) og jeg kan derfor ikke passe mine bukser. Og alle mine über stramme bluser jeg elskede før i tiden, duer ikke rigtig med en amme-baby. I virkeligheden drømmer jeg altid om en ny garderobe, amme-baby eller ej 😉

… Mere søvn. Jeg er sikker på jeg ville blive et bedre (og mere tålmodigt) menneske hvis jeg fik mere søvn. Eller i hvert fald mere sammenhængene søvn

… Mit eget værelse. Jeg overvejer seriøst hvor hurtigt vi kan finde penge til at renovere den sidste halvdel af huset så jeg kan få “mit eget værelse”. I ved, et med skrivebord, hylder til mit garn, en ægte “hækle-stol” og plads til fotoplader. Et sted hvor jeg kan gå ind og have fuld fokus på kreativiteten.

… Mere tid. Bare et par timer mere i døgnet til, at nå noget mere. Eller sove noget mere 😉

… Mere overskud.

… Grækenland. Og fetaost. Heldigvis har vi bestilt sommerferie til lige netop Grækenland og jeg kan næsten ikke vente. Det kan Magnus heller ikke og hver morgen spørger han: Skal vi til Grækenland idag?

… En hønsegård. En ægte en. Med fredelige høns og lækre æg. Lige i baghaven

… Et lyserødt hus. Eller støvet rosa. Lige nu er vores hus rødt og jeg elsker det, men jeg tror jeg vil elske det lidt mere hvis det blev en støvet rosa. Troels har nedlagt veto.

… Rabarber. De gror alt for langsomt. Jeg vil spise dem nu! Og drikke dem. Mmmh

… Sommeraftener i haven. Siden vi er flyttet herud er tiden i haven blevet helt magisk. Jeg elsker vores have og udsigt til marker og dyr. Sidste år købte vi et loungesæt og brugte det nul gange. Seriøst, vi nåede ikke at bruge det i de cirka to minutter sommeren var der.

… En gårdsplads uden ukrudt. Jeg fortæller mig selv, at mælkebøtter er smukke og at ukrudtet beskytter perlestenene (som næsten ikke kan ses i store dele af gårdspladsen).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træffer vi de rigtige valg?