Hæklet Hat – Sangkuffert – Gratis hækleopskrift

Er man Mor hvis hjertet ikke slår?

Idag er det Mors dag. En dag som, for mig, først rigtig fik betydning da jeg selv blev Mor. En dag Troels er rigtig sød til, at gøre til noget særligt og som jeg elsker ham for. Men er man kun Mor hvis dit barn er der til, at bekræfte det?

Jeg er selv Mor til to vidunderlige drenge og jeg er taknemmelig for, at lige netop de to krudtugler fandt vejen til min mave. Men jeg blev Mor allerede inden Magnus kom til verden. Jeg blev Mor da jeg så det lille væsen på en skærm på sygehuset og jeg blev lidt mere Mor da jeg mærkede hans små spark. Når jeg hørte den susende hjertelyd hos jordemoderen stoppede mit hjerte kun for, at banke hurtigt af lykke. Det var min baby og jeg var hans Mor.

Jeg elskede ham allerede inden han kom op på mit bryst og jeg var Mor længe før da. Det handler, for mig, ikke om en fødsel. Det handler om en følelse. En helt særlig følelse der opstår når man føler sig som Mor – uanset om baby er indenfor eller udenfor livmoderen. Og mine følelser ville ikke blive mindre hvis (Gud forbyde det) en af mine børn pludselig ikke var her længere.

Næste weekend cykler ni vildt seje forældre fra Blåvand til Skagen. Fælles for dem er, at hjerterne på deres børn ikke længere slår. Men derfor er de stadig ligeså meget forældre som Troels og jeg. Man bliver ikke mindre Mor når hjertet stopper, titlen bliver bare lidt mere speciel; Englemor.

Spædbarnsdød er ligeså trist og forfærdeligt som ordet står skrevet og jeg kan forestille mig, at man i den svære tid har brug for ekstra støtte og trøst. Netop derfor cykler de ni seje forældre den lange tur for, at støtte og sætte fokus på Landsforeningen Spædbarnsdød og jeg håber virkelig i vil give et bidrag til dem og alle de andre Engleforældre. I kan støtte med stort og småt lige her.

Rigtig glædelig Mors dag til alle jer vidunderlige (engle)mødre. Det handler ikke om en fysisk tilstedeværelse, det handler om følelser. Selv små hjerter bringer store følelser.

opdrag-en-vinder0

   

2 kommentarer

  • Anna

    Smukt! Og så sandt. Kender det selv ret godt, da min bror og hans kone mistede deres andet barn under fødslen. Pigen blev dødfødt og vi var alle ødelagte. Og jeg selv ventede mit ønskebarn. De glædede sig på mine vegne men sørgede. De fik hjælp, men var det nok… Der er mange flere følelser på spild end man nogensinde kan forestille sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puuha 🙁 Det tror jeg du har fuldstændig ret i, og det er så vigtigt ikke at underkende de følelser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet Hat – Sangkuffert – Gratis hækleopskrift