Kort fortalt #12

Tema tirsdag: Godnat og sov godt

Inden jeg blev Mor havde jeg nogle ret klar ideer til hvilken type Mor jeg ønskede, at være. Jeg havde også forestillinger om på hvilke punkter jeg ville være stålfast. Så kom Magnus til verden og intet var som jeg havde forestillet mig i forhold til putteritualer og sovevaner.

Jeg har ammet eller vugget begge mine børn i søvn. Længe. Meget længe. Jeg gør det stadig med Malthe og det begynder, at være rigtig hårdt for ryggen. Men alternativet fungerer ikke for mig (os). Da Magnus blev for tung til, at vugge i armene og et nyt putteritual skulle indvies gik det (mildest talt) virkelig dårligt. Selvom vi sad ved sengen og nussede ham græd han ulykkeligt og nægtede, at overgive sig. Tog vi ham ind i vores seng, kørte han i cirkler og fandt ingen ro.

Vi forsøgte med “Godnat og sov godt”-metoden i omtrent tre minutter. Selvom vi burde være gode til, at håndtere gråd efter Magnus’ kolik, er ulykkelige tårer en kategori helt for sig selv. Og ulykkelighed fungerer ikke i vores hjem. Vi har haft mange lange aftener ved siden af hans seng med utallige sange til han til sidst overgav sig og trygt faldt i søvn. Med tiden er han blevet rigtig god til, at falde i søvn. Vi læser en bog, synger en sang og nusser ham lidt inden vi siger godnat og forlader værelset. De fleste aftener uden vi hører mere fra ham.

Nu er Malthe otte måneder gammel og efterhånden tung. Jeg vader dog stadig op og ned ad stuegulvet imens jeg nynner “Solen er så rød, Mor” indtil han til sidst lukker øjnene og jeg kan liste ham ned i sin seng. Det kan dog ikke fortsætte og jeg gruer allerede nu for næste etape.

Jeg håber han snart kan finde ro enten i vores eller egen seng og så overgive sig til søvnen uden tårer. Det er så vigtigt for mig, at mine børn forsvinder ind i drømmeland med gode følelser i kroppen. At det ikke er utrygt. Netop derfor er jeg meget modstander af “Godnat og sov godt”.

Jeg sover selv bedst med Troels ved mig side og endnu bedre hvis han ligger i sengen når jeg lukker øjnene. Derfor kan jeg virkelig godt forstå, at babyer og små børn reagerer på, at blive lagt i deres seng og “forladt”. I min optik er de endnu så små og uvidende om verden omkring dem og derfor også uforstående overfor, at skulle lære, at falde i søvn selv.

De ved ikke, at mor eller far står på den anden side af døren. De ved ikke, at om 3, 4, eller 5 minutter kommer de igen. I den alder har de brug for tryghed og nærvær. Alle døgnets vågne timer og jeg syntes det er enormt vigtigt, at give dem det. At vise dem mor og far altid er lige i nærheden til at trøste hvis de slår sig eller blive utrygge.

På samme måde er mine børn altid velkomne i dobbeltsengen når behovet for ekstra nærvær opstår. Det er så kort tid de er små og det er så vigtigt (for mig), at de lærer at kærlighed og omsorg hverken har begrænsninger i mængde eller tidsrum. Så når jeg siger “Godnat og sov godt” til Magnus, er det altid med en kærlig stemme og vished om, at når han kalder kommer vi.

Hvilke putteritualer har i og hvad tænker i om “Godnat og sov godt”?

baby bubble

   

2 kommentarer

  • Anna

    Jeg har en 16 mdr gammel dreng, der ammes i søvn hver aften. Han skal falde i søvn og vide, at han er tryg og elsket fremfor at falde i søvn utryg og ked. På sigt lærer han sikkert nok at falde i søvn selv, men det kommer når det kommer.
    De fleste nætter sover han hele natten i sin tremmeseng lige ved siden af vores seng og vækker mig om morgenen ved at rejse sig op og stå og ae mig i håret mens han siger “ae ae”, men nogle nætter har han brug for at sove i smørhullet og så gør vi bare dét. Nogle nætter skal han sågar helst ligge ovenpå mig og så må det være sådan. Jeg kan bare tage en Panodil for ryggen dagen efter eller tage til kiropraktor.

    Hvis min kæreste er ude sover jeg også dårligt til han er sikkert hjemme og jeg foretrækker generelt at have ham ved min side. Så jeg kan sagtens forstå at en lille gut også foretrækker at have sine forældre indenfor tryg rækkevidde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke Lyngholm

      Er fuldstændig enig, Anna. Det er så kort en periode ud af et helt liv og jeg tror på det er givet rigtig godt ud <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kort fortalt #12