Mandagskaos og søskendekærlighed

Tema tirsdag: Fri med og uden børn

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det åbner oftest for debatten om hvorvidt man kan tillade sig, at holde fri uden sine børn. Og i samme ombæring kan vi passende tale om, at give sine børn fridage på “skæve” tidspunkter.

Jeg læste et indlæg forleden, skrevet af skønne Cana. Hun gav sine børn en fælles fridag på en dag hvor hendes ældste søn burde være i skole. Er det OK? Mange af os (de fleste måske?) stræber på at lære vores børn om livet, om ansvar og vigtigheden i at overholde aftaler – herunder job og uddannelse. Men ødelægger vi disse værdier når vi midt på ugen skider på reglerne og tager børn ud af skolen for en fridag?

Nej! For midt i hele ræset om, at blive voksen som, ifølge mange politikker, ikke kan gå stærkt nok, ligger noget endnu vigtigere og virkelig særligt; barndommen. Dengang jeg startede i skole, var 0. klasse en slags “generalprøve”. Vi legede mest og lærte kun lidt. Idag er der læring fra starten og niveauet er hævet væsenligt og det er på mange punkter også rigtig fint, men vi skal også huske vores børn. Huske, at de stadig kun er børn og at de ikke nødvendigvis er klar til at stræbe mod voksenlivet i høj fart. I hvert fald ikke hver dag.

Vi som forældre kender vores børn bedst og bære et stort ansvar. Både for deres trivsel, deres udvikling og deres legende barndomsår. Titlen som forældre giver søvnløse nætter og betingelsesløs kærlighed, men det giver os også retten til at give dem en fridag og øve alfabetet lidt ekstra en anden dag – så går det hele op i sidste ende.

Så når livet går for stærkt og de små ben ikke kan følge med, syntes jeg det er vigtigt at vi som forældre lytter til egen mavefornemmelse og mærker vores børns behov. Og hvis det betyder en fridag midt på ugen hvor barndommen hyldes og reglerne tilsidesættes er jeg helt med på den form for rebelskhed.

I den anden ende af debatten om fridage, er den om fridage uden sine børn. Den er svær og den er én stor gråzone fordi vi alle er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. For mig personligt, er der stor forskel på en fridag og en ferieuge. Jeg kan sagtens finde på, at tage en fridag uden mine børn. Faktisk gør jeg det hver eneste uge når jeg starter på arbejde efter min barsel.

Jeg kommer i fremtiden til, at holde fri hver onsdag uden nødvendigvis, at holde mine børn hjemme. Det kommer jeg til af 2 årsager:

  1. Det giver mig muligheden for, at få styr på en masse praktiske ting i og omkring hjemmet, arbejde på min blog og andre projekter uden at have dårlig samvittighed. Til gengæld giver det mig så også mere tid til nærvær med mine børn ugens resterende seks dage uden rengøring og indkøb.
  2. Det giver mig det pusterum jeg, rent fysisk, har brug for. Med kronisk hovedpine og mange migrænedage vil en fridag om ugen forhåbentlig kunne nedbringe mit sygefravær. Fordi jeg i de perioder hvor det er nødvendigt kan slappe fuldstændig af og forhåbentlig afværge nogle migræneanfald

Troels og jeg tager også en fridag sammen indimellem hvor vi ordner hegn på marken, bygger et fårehus eller renoverer noget herhjemme. Der er altid rigtig mange projekter i et hjem som vores og de er ikke alle børnevenlige. Så en dag med fuld fokus giver os mere luft og ro til leg i haven de andre dage. For os giver det mere mening med arbejdsdag uden børn end flere dage med samme projekt og børn man forsøger at underholde med én hånd og en iPad.

Omvendt kunne jeg ikke forestille mig, at holde decideret ferie uden mine børn. De skal, i vores lille familie, have minimum tre ugers sommerferie med deres forældre hvor vi alle kan koble fra og komme ned i gear. Og måske fordi vi netop er så priviligeret, at kunne holde tre ugers sammenhængende sommerferie alle fire, ser jeg intet forkert i et par fridage hist og her uden børn.

Hvad siger i; Kan, må og skal vi lytte til vores egen mavefornemmelse, også selvom det går imod normen og “reglerne”?

img_1774

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagskaos og søskendekærlighed