Tema tirsdag: Fri med og uden børn

Ammenedtrapning og separationsangst

Jeg skrev et indlæg for et par måneder siden. Om amning i medgang og modgang. Siden jeg skrev det indlæg, er der sket meget. Både med Malthe og med mig – heldigvis. Malthe har for alvor fået øjnene op for almindelig mad og spiser stortset det samme som vi gør.

Vi kører ikke decideres BLW (Baby-led weaning) og så alligevel gør vi. Malthe styrer fuldstændig tempoet og bliver tilbudt det samme som er på vores tallerkener. Det fungerer rigtig godt, især fordi han hverken gider grød eller mos. I takt med, at hans interesse for almindelig mad er steget, har jeg kunne mærke mit eget behov for færre amninger. Jeg er nået dertil hvor jeg er tyndslidt, opbrugt og træt. Det er alt sammen en del af, at være Mor til en baby, men jeg vil alligevel forsøge at mindske det lidt.

Jeg har derfor besluttet, at nedtrappe amningen. Jeg har indtil for en uge siden ammet otte gange i døgnet hvoraf de fem amninger lå fra 18.30-04.00 og det har været OK. Indtil nu. Jeg kan mærke, at jeg har brug for mere sammenhængende søvn og muligheden for at Troels kan hjælpe til om natten. Derfor startede jeg i fredags med ammenedtrapning. Fra otte til fire amninger.

Jeg har fjernet to amninger i i forbindelse med morgen- og middagslur og det har Malthe accepteret fint. Han har så travlt med, at udforske og lege så der er ikke tid til hygge-amning og med en længere trilletur i barnevognen falder han i søvn uden babs. Dem om natten er de sværeste. Det tager noget længere til, at få ham til at falde til ro når han vågner, han søger mig og er ikke tilfreds med Troels. Men det er det rigtige. Både fordi jeg ved han er mæt, fordi jeg snart ikke kan hænge sammen mere og fordi jeg ikke vil trappe ned på amningen samtidig med opstart i vuggestue. Nu har vi to måneder til, at tage det i helt roligt tempo.

Der er mange ting som vi skal “øve” os på de næste par måneder. For udover hans store lyst til babs, er Mor den bedste i verden. På en måde som jeg ikke mindes det med Magnus. Han ville gerne passes af andre og han var også “kun” 9,5 måned da han startede i dagpleje. Malthe er kun blevet passet én gang, i fire timer af min søster.

I søndags forsøgte vi med pasning igen. Jeg kørte ud til min søster og efter to timer tog jeg Malthe med igen. Hver gang jeg var ude for rækkevidde græd han og blev ulykkelig. Jeg kørte en tur på 15 minutter og han græd i de 10 af dem. Så der er lang vej til en hverdag i vuggestue uden mig. Jeg gruer også for det bryllup vi skal til om en måned. Det skal lykkedes og det gør det også, det kræver bare lidt arbejde med hans separationsangst.

Alle børn er forskellige og mine er det så tydeligt. Alligevel kommer det bag på mig hvor afhængig Malthe er af mig. Og det er uden tvivl fordi han er blevet ammet, har nægtet sutteflaske og derfor aldrig er blevet passet (pånær den ene gang). En del af mig er i tvivl om jeg har gjort det forkert med Malthe. Om jeg har holdt ham for tæt, nydt boblen for meget og prøvet for lidt. Det er muligvis en ubevidst handling fordi han er min sidste baby og fordi jeg virkelig nyder hverdagen herhjemme med naturen omkring mig.

Så vi arbejder med ammenedtrapning og separationsangst herhjemme og ingen af dele er vildt fede lige nu, men jeg er sikker på det kommer til at gavne os alle når han starter i vuggestue om et par måneder. Men i perioder som disse bliver min tro på egne evner sat en lille smule på prøve. Er min mavefornemmelse nu den rigtige? Er det okay, at nedtrappe amningen fordi jeg er træt og ikke fordi Malthe siger fra? Og skal man “tvinge” en baby til at være okay uden sin Mor?

Jeg håber vi kommer godt i land på begge fronter.

ammenedtrapning

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tema tirsdag: Fri med og uden børn