Weekend på en mandag og præcis én meter

Tema tirsdag: Den gode far og den knap så gode

den gode farHvad kendetegner en god far? Der findes nok ligeså mange svar som der findes børn. Men selvom de fleste nok har en holdning til eller en idé om hvordan en god far er, er det ikke sikkert alle kender en. Af enten den ene eller den anden årsag. For idag er det ikke givet, at man overhovedet har en far i sit liv. Og måske er det nogen gange det bedste?

Nogen gange er den bedste far måske ham der ikke er en del af et barns liv? Og andre gange er det netop fordi han er en stor del af familielivet der gør, at han hyldes idag på “Fars dag”. Helt personligt kender jeg kun til den gode far. Både min egen og mine børns. Det er det eneste jeg har en personlig erfaring med, men derfor kan jeg godt have en holdning til “de andre” fædre.

Der er dem der bliver fædre uden, at have taget et aktivt tilvalg. De har måske haft en sjov nat med promille over de tilladte, som resulterer i en graviditet og en kvinde, der ikke ønske en abort. Kan man tillade sig, at stille krav til dem? De ufrivillige fædre? Den er svær, men jeg ville personligt blive enormt ked af, hvis jeg var blevet gravid i en ung alder med en mand jeg intet følte for og han så tvang mig til at få barnet. Så jeg ved ikke hvorvidt de kan betegnes som “knap så gode” når de måske ikke engang gør et forsøg, ganske enkelt fordi de ikke har fået muligheden for et fravalg.

Og så er der den “knap så gode” far. Ham som er tilstede i børnenes liv uden, at se dem i øjnene. Ham der råber for meget og aldrig viser kærlighed. Ham der oftere irriteres end glædes ved synet af sine børn. Ham der måske helt inderst inde godt ved han ikke egner sig til faderrollen, men alligevel er der. Enten fordi han elsker deres mor, prøver og fejler i forældreskabet eller er for doven til at prøve andre veje. Eller ham der kun er i børnenes liv sporadisk og kun når det passer ind i egne planer.

Jeg bilder mig selv og håber på, at der findes flest af de gode fædre. Sådan en som bor herhjemme. Ham der deler nætterne og tager morgentjansen. Ham der elsker sine børn og siger det højt. Ham der er kærlig og god til leg. Ham der giver en støttende hånd og hjælper til. Ham der er virkelig engagerer sig i sine børn, deres opvækst og deres udvikling. Se dét er en den gode far – i mine øjne. Ham der virkelig skal hyldes idag. Vide hvor pissegodt han gør det fordi han skider på kønsroller og ligestilling. På den måde hvor han er “moderne” og ser alle aspekter af forældreskabet som et fælles ansvar.

Men hvad hvis man blot har doneret sæden med en klar aftale om, at der ikke følger nogle forpligtelser med. Enten i form af anonym sæddonation eller som en hjælpende hånd til familie eller venner som ikke selv kan få et barn via egen hjælp. Er man så far? Kan man senere kræve en del i disse børns liv? Og kan man klandres som en dårlig far, hvis man opsøges og afviser? Hvad siger i?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend på en mandag og præcis én meter