Tema tirsdag: Den gode far og den knap så gode

Weekend med kærlighed

Det er endelig blevet fredag! Ugen har været lang på flere fronter. Troels har været på (aften) arbejde tirsdag, onsdag og torsdag samtidig med, at Malthe har sovet helt ad helvedes til. Mildest talt. De sidste nætter er han vågnet virkelig ofte og har så droppet søvnen omkring klokken fire (!).

Med Troels’ arbejdsdage på 15-16 timer i denne uge og alle aftener alene, har jeg opgivet ammenedtrapningen. Det har været umuligt når jeg er alene. Fordi jeg ikke kan sige nej til Malthe når han forlanger brystet. Og det gør han når han kommer i min favn. Derudover har amningen kunne give en my af ro i løbet af natten. Vi prøver til igen når Troels går på ferie.

Magnus fik en ekstra “fridag” idag og tog med sin Far på arbejde. Han savner ham når det er tre dage i træk han kun ser ham om morgnen. Til gengæld syntes han det er mega sejt, at komme med sin Far på arbejde, så det var en perfekt kombination af Far/søn tid og få styr på lidt praktisk inden weekend.

NU er det weekend. Jeg har spist mig overmæt i sushi kun for at fortsætte med bland-selv-slik. Troels er til sommerfest på sit arbejde og om lidt finder jeg mit hækleprojekt frem. Jeg planlægger endnu en Sommer “Crochet Along” i uge 28-29-30 og den skal lige færdigudvikles.

Imorgen tidlig kører vi sydpå. Altså til Sønderjylland og fejrer min lillebrors fødselsdag. Jeg ser ham og min skønne svigerinde alt, alt for lidt så jeg glæder mig! Vi holder grillmiddag hos min Mor og min Far kommer også. Det er en weekend med kærlighed og jeg er vild med det!

Det bliver et kort visit, for søndag formiddag har jeg en date med min ældste søn. Vi har ikke meget alenetid efter Malthe er kommet til verden, så på søndag tager jeg ham med til et event fyldt med is. Han kommer til at elske det! Og så får jeg arbejdet på, at slappe mere af omkring hans sukkerindtag.

Det bedste ved de uger hvor Troels arbejder meget er, at vi nyder weekenden og hinandens selskab endnu mere! Det giver en snert af savn fordi vi kun ser hinanden ganske kort. Så nu er det nu, en weekend med kærlighed!

Håber i får en dejlig én af slagsen <3

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tema tirsdag: Den gode far og den knap så gode