Weekend med kærlighed

Når hjertet er tungt og spejlbilledet skævt

Min weekend med kærlighed bragte noget uventet med sig som har gjort mig stille. Jeg været mere eller mindre offline, tænkt en masse, kigget skævt i spejlet og været tilstede lige her og nu. Jeg kan mærke hvor sårbar og følsom jeg er for tiden. Jeg er tyndhudet og heldigvis ved min familie det og handler derefter.

Egentlig bryder jeg mig ikke om “særbehandling”. Det kommer efter mit cykelstyrt, der bragte kronisk hovedpine og migræne med sig. Det gav mig en styrke jeg ikke anede jeg havde og fik mig til at kæmpe mig imod en “normal” hverdag og jeg har derfor aldrig ønsket et mærkat som “hende med hovedpine”. Alligevel er det (lige nu) meget rart med lidt ekstra kram.

Det var en dejlig weekend hos min Mor. Det er længe siden jeg har set min lillebror og svigerinde. Generelt er det bare dejligt når vi alle er samlet som den familie vi altid vil være uagtet hvem der bor hvor. Jeg var bare ikke forberedt på den besked min lillebror kom med.

Han viste mig et billede vi tog for fem år siden i lufthavnen inden han tog afsted til Afghanistan. Hans første udsendelse som soldat. En af de sværeste dage i mit liv og med en afsked der gjorde mig bange. Jeg grinede af min frisure og den dårlige vinkel. Da han siger “Vi får snart muligheden for, at tage et nyt” reagerede mit hjerte hurtigere end mit hoved og tårerne kom hurtigere end jeg kunne stoppe dem.

Jeg er  stolt af ham og den karriere han har skabt. At han potentielt sætter sit liv i fare for, at beskytte andre. Det er jeg. Men han er, og vil altid være, min lillebror. En lillebror skal man passe på og beskytte og det kan jeg ikke når han er udsendt. Selvom han er dygtig, professionel og fornuftigt, er jeg så bange for han går i stykker. Jeg er bange for, at andre skal gøre ham ondt. Jeg er bange for han mentalt går i stykker. Jeg er bange for at miste ham.

Tankerne og følelserne har fyldt rigtig meget de sidste dage. På den ene side ved jeg det er irrationelt fordi der er så længe til og fordi det (på papiret) ikke er en farlig mission, men på den anden side styres jeg af mine følelser og mit hjerte. Og de hader tanken om det hele.

Som en distrahering har jeg holdt mig igang. Kigget rundt i huset og blevet utilfreds med tingene. Rodet i hjørnerne, ukrudtet i haven, mit eget spejlbillede og den ynk og træthed der har fyldt så meget den sidste tid. Fået hæklet en masse fordi det holder tankerne beskæftiget og giver mig ro. Nu har jeg brugt nogle dage på, at finde en hylde, at ligge følelserne på og arbejdet på mit skæve spejlbillede af mig selv og vores hjem.

Det har åbenbart været nemmere, at kritisere mig selv og det lige omkring mig end, at acceptere mine følelser omkring den udsendelse, som ligger så langt væk og i virkeligheden ikke handler om mig. Det handler om en fantastisk mand, der ikke længere er så lille. En mand jeg er så hamrende stolt af, at kalde min bror. Det handler om hans følelser og om hans kærestes følelser. Jeg kan bare ikke lade være med altid, at holde ham helt tæt på mit hjerte og det gør at mine følelser er store og svære at tøjle. Både på godt og ondt.

Og så glæder jeg mig til, at tage et nyt billede som dette. Hjemkomstbilledet <3

brother-sister-love

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend med kærlighed