Cut me some slack!

Når samsovning ikke fungerer

Da jeg blev Mor første gang, var det enormt vigtigt for mig, at Magnus kunne sove i sin egen seng. At han var tryg der og accepterede, at det var der han skulle tilbringe, tæt på, halvdelen af døgnet. Fordi sådan gør man. Det sagde normerne. Troede jeg.

Virkeligheden blev, at Magnus det første to år af sit liv, sov i vores seng. I starten var jeg meget undskyldende, når jeg blev spurgt; ”Sover han hos jer hver nat?”. Jeg var på mange måder enormt usikker i mit moderskab og mine valg. Selvom de føltes rigtige, blev jeg i tvivl når omverdenen stillede spørgsmålstegn ved mine valg.

Mit svar, til førnævnte spørgsmål var altid; ”Ja. Vores nattesøvn er vigtigere end kamp om sovepladser”. På den måde gav jeg svar på vores sovevaner uden helt, at stå ved vores samsovning. Mest af alt, fordi jeg ikke kendte særlig meget til ”samsovning”. Og fordi jeg så nødig ville ”gøre noget forkert”.

Sidenhen, især efter Malthe blev født, har fået et særligt filter. Et filter der giver mig evnen til, at lytte, reflektere og sortere i de velmenende råd eller undren, jeg møder. Jeg lytter først og fremmest til mine børn, min mand og min mavefornemmelse.

Vi har samsovet, uden det havde en titel, indtil det ikke længere fungerede. Da vi begyndte, at vække hinanden for mange gang hver nat, opfordrede vi Magnus til, at blive i sin egen seng. Mange nætter med succes, andre nætter uden. Begge dele helt okay. Der er altid plads i sengen når behovet opstår, vi har bare haft brug for, at skære det ned. Især imens Malthe var helt spæd. Det fungerede ikke med natteroderi på ny, etablering af amning og en 2-årig helt inde i armhulen.

Nu har Malthe taget pladsen i smørhullet og denne gang er jeg helt klar i spyttet omkring vores sovevaner. Vi kører ikke 100% samsovning, men vi sover lige præcis der hvor vores børn er mest trygge. Nogle nætter er vi to i sengen, langt de fleste er vi tre. Nogle nætter er der en voksen i juniorsengen hos Magnus og indimellem klemmer vi os alle fire ned i dobbeltsengen.

Det eneste vi altid gør er, at vågne sammen inde i dobbeltsengen. Alle morgener starter med to unger i midten, en Far der styrer legen og Mor der på ingen måder er morgenmenneske og sniger sig til så meget søvn som legen tillader.

samsovning

3 kommentarer

  • Maja

    Det er så fedt at nr to stiver en af! Jeg har akkurat samme oplevelse af at stå mere ved vores valg 😊 her sover begge drenge på eget værelse ellers vækker vi hinanden hele tiden – det virker for os 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke Lyngholm

      Det er nemlig mega fedt! Og uanset hvilke valg vi træffer, handler det bare om, at det fungere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Og det der føles godt for den enkelte familie ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cut me some slack!