Rømøturen i tal (ferie-fakta)

Slutningen på en livsbekræftende æra

Jeg sidder helt alene midt i stuen. Ved spisebordet med en pude på stolen så jeg har en nogenlunde arbejdsstilling. Jeg ønsker mig virkelig et skrivebord med en stol der passer i højden, men jeg ønsker mig så mange ting og har alle mulige uafsluttede projekter herhjemme, der skal færdiggøres inden jeg kan danne overblikket over en plads til mine skriblerier. Så lige nu er det den alternative plads med en pude på en stol.

Malthe sover i barnevognen. Jeg har lige ammet ham i søvn. Det sker så sjældent efterhånden, men varmen får ham til at søge brystet oftere og det er helt okay. I hvert fald i dagtimerne. Om natten er det strengt. Lige rundt om hjørnet tager mit – og vores – liv en stor drejning. Jeg er lige nu i den allersidste fase af en livsbekræftende æra som har været helt fantastisk og vanvittig hård.

På mandag starter Malthe i vuggestue og på onsdag starter jeg på arbejde. Så er 13 måneders barsel fløjet afsted. Min allersidste barsel. Jeg kan mærke min mave snurrer sig sammen samtidig med, at små sommerfugle basker forsigtigt med vingerne. Det hele er så underligt. Jeg glæder mig til at få en hverdag samtidig med jeg frygter den. Glæder mig til at være mere “Rikke” samtidig med jeg bare vil være “Mor” lidt længere. Det er først nu jeg sætter ord på det hele. Jeg har benægtet og undgået emnet fordi jeg har haft brug for at gøre den allersidste del af barslen hellig. Forlænge den. Omfavne den. Anerkende alle mine følelser omkring det og håndtere dem.

For virkeligheden er, at denne barsel har været enormt vigtig og kom på det helt rigtige tidspunkt. Da jeg gik på barsel var jeg et sted i mit arbejdsliv hvor jeg ikke havde hjertet med hele vejen igennem. Det kunne jeg pludselig se da jeg gik på barsel og mærkede en stor lettelse i mit sind og min krop. Samtidig har denne barsel været alt det den første barsel ikke var. Den har været mildere, længere og nemmere.

Dermed ikke sagt, at det har været a piece of cake. Det er barsel sgu ikke. Det er benhårdt. Du er aldrig alene og skal til gengæld stå til rådighed alle døgnets 24 timer. Din mad er næsten altid kold og dine toiletbesøg aldrig private. Prisen for det hårde arbejde er dog ubeskrivelig! Den kærlighed og de følelser der opstår når familien forøges er vanvittig! Jeg elsker alle mine drenge lidt mere end jeg gjorde for et år siden. Det lyder skørt og måske endda umuligt, men det er sandt.

Jeg elsker Troels højere fordi han har fuldendt min drøm om en familie fyldt med grin og kærlighed. Elsker ham mere intenst fordi jeg ser ham i et nyt lys der klæder ham vanvittig godt; som far til mine to drenge. Elsker ham fordi han rummer os alle og holder humøret højt når mit forsvinder. Jeg elsker Magnus for den storebror han er blevet. Den kærlighed han giver og lærer Malthe er helt ubeskrivelig. Havde ikke turde håbe på søskendekærlighed i så ren en form opstå  tidligt. Det er helt magisk! Og så elsker jeg Malthe for, at være kommet ind i mit liv og lære mig nye sider af mig selv. Elsker ham for, at være så mild og vidunderlig. Når jeg skriver disse ord, sprænges mit hjerte af følelser og taknemmelighed for at være så heldig.

Det sidste år har været så vanvittigt på alle måder. Jeg har aldrig været så udkørt, så frustreret eller så lykkelig som jeg har været det seneste år. Jeg har langtfra nået alle de projekter jeg havde planlagt og jeg har sovet meget mindre end jeg havde håbet. Jeg har ammet meget mere end jeg havde drømt om – på godt og ondt. Jeg har lært, at drikke kaffe og fundet en enorm glæde i den ro vores hjem giver.

Og så har jeg tænkt rigtig mange tanker og mærket efter helt nede i maven. Hvad vil jeg herfra? Hvad gør mig lykkelig? Hvad er det bedste for vores familie? Hvad er bedst for mig? Det har været rigtig sundt for mig og jeg vil gøre mit allerbedste for, at bevare den følelse jeg har i maven. Følelsen af, at være et rigtig godt sted og lytte til sin krop og til sit sind. Det kommer ikke af sig selv og kræver både, at jeg arbejder med det og ofre noget.

Om under en uge starter et nyt kapitel i vores liv og det bliver skide spændene! Det allervigtigste er dog vores firkløver. Mine tre drenge og jeg <3

livsbekræftende æra

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rømøturen i tal (ferie-fakta)