Nye udfordringer på jobfronten

Bliv klar til job efter barslen

Hverdagen er faretruende tæt på nu! Malthes indkøring i vuggestuen er begyndt og på onsdag starter jeg på arbejde og Troels overtager indkøringen. På onsdag!!! Men hvordan i alverden bliver man bedst klar til, at starte på arbejde efter 13 måneders barsel?

Det gør man ved, at holde fire ugers sommerferie med sin mand og børn. Efter 12 måneder i barslenboblen med en rytme der (de fleste dage) kun involvere dig og din baby, får du hurtigt fnilder når i alle er samlet under ét tag i en hedebølge der får sahara til, at svede

Oveni den lange ferie hvor i allesammen i forvejen går hinanden en lille smule på nerverne fra tid til anden (Let’s face it; børn er fantastiske, men hvor bliver man både træt og udfordret på tålmodigheden i løbet af en sommerferie) smider du følgende små udfordringer:

  • En mand der nupper de første 14 dage med komplikationer fra et indgreb der, på papiret, var en simpel og ambulant behandling. Det efterlader dig med to børn om halsen
  • En baby der skraber sommerens værste virus til sig som giver høj feber og andet lort i seks (!) døgn
  • En threenager der syntes det er lidt øv, at far halter og lillebror tager alt mors opmærksomhed
  • Dig selv skal du ikke glemme, så du hapser en omgang mellemørebetændelse som springer din ene trommehinde (hvilket i sig selv er vanvittig smertefuldt!) og efterlader dig døv på det ene øre. Så hamrer du lilletåen ind i babys gåvogn og forstuver din lilletå. Når det er ved, at være på plads, så træd på en bi. Bare for, at toppe det. Det efterlader dig med en mindre klumpfod der dunker og svier

Så er du pludselig klar til, at starte på arbejde og få noget ro! Få muligheden for, at lukke døren og tisse i fred. Måske endda spise et måltid i én omgang. Få transporttiden til og fra job kun til dig. Du kan lytte til en podcast, høre voksne sange eller lytte til dit eget åndedræt fordi der er….. ro.

Som i måske kan fornemme, har vores sommerferie været præget af latterlig meget en smule sygdom og uforudsete bump på vejen. Varmen har ærlig talt ikke gjort det nemmere hverken mod sygdom eller nattesøvn. Til gengæld har jeg suget det allersidste barsel til mig inden virkeligheden igen banker på.

Vi har holdt en dejlig lang sommerferie sammen som familie og når alle dagene gøres op, har der været virkelig mange grin, kys, leg og tøffetid. Alt det vi skulle nå har sygdommen sat en stopper for og vi har således brugt fire uger i et tempo selv sneglene ville betegne som lidt for langsomme.

Det har været helt perfekt og jeg er virkelig klar til, at slippe familien og starte på job. I hvert fald lige nu. Onsdag morgen tuder jeg nok en smule og tigger om lidt mere barsel, men kun fordi det altid er så svært når noget slutter. Også selvom det betyder noget nyt og spændene venter forude.

ni måneder

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye udfordringer på jobfronten