Hæklet Miss Dinosaur - Gratis hækleopskrift

Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Det er weekend. De første dage tilbage på arbejdsmarkedet er (vel)overstået. Det har været bedre, at komme igang end jeg havde frygtet, men alligevel er der en stemme i mit hoved, der hvisker “Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?”

Jeg kan finde ud af, at være Mor. Eller jeg er i hvert fald rigtig god til at elske, kysse og kramme mine børn. Hvorvidt de udvikler sig til anstændige mennesker må tiden vise. Jeg gør i hvert fald mit bedste og tror også på jeg gør det godt. Ikke bare godt nok, men ægte godt.

Jeg har de sidste otte år arbejdet indenfor samme felt. Jeg har været med til, at bygge det hele op. Jeg kender (næsten) alle kroge af området. Og selvom det, bogstaveligt talt, har givet mig hovedpine, er jeg god til det. God til tal. Hvis bundlinjen stemmer, så er dit arbejde korrekt. God til at sidde i en stilling hvor overblik, detaljer og fortrolighed er nøgleord.

I min nye stilling er det hele mere diffust. Der er ikke noget facit. Der er sågar ikke engang en komplet stillingsbeskrivelse fordi vi bygger den fra bunden. I fælleskab. Det er pisse spændene og mega fedt, men jeg er så bange for at fejle. Bange for at skuffe. Ikke at kunne noget ekstraordinært.

Jeg har (næsten) altid stræbet efter toppen. Jeg er på alle måder min egen værste fjende. Alt skal være perfekt og gerne på den måde hvor andre nikker anerkendende. Det er uanset om vi taler et brunchbord, en hækleopskrift eller arbejdsopgaver. Jeg har det bedst når jeg har ydet mit allerbedste og det bliver taget godt imod. Jeg hader at skuffe.

Så selvom jeg oprigtigt er glad for, at starte i mit “nye” job og ser frem til alt det spændene der venter forude, så er jeg også latterligt nervøs. Min facitliste er væk og mit nye verdenskort er endnu ikke dannet. Jeg aner ikke hvilken retning jeg skal gå og om min præstation kan leve op til de forventninger der er til mig.

Heldigvis er jeg forbandet stædig og dét kan man komme langt med – hvis det bruges konstruktivt, vel at mærke 😉

rikke lyngholm

   

2 kommentarer

  • Jeg er sikker på at du nok skal feje benene væk under alt og alle. Du er så pisse sej Rikke! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet Miss Dinosaur - Gratis hækleopskrift