Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Langt fra perfekt

Hold. nu. kæft. Jeg havde så mange forestillinger om livet efter barsel, men cirka det hele er gået i modsatte retning. Jeg kan ikke fedte ordentlig tid i seng og jeg kan ikke hive mig selv op på kaffe. Listerne bliver længere og længere alt imens nullermændene løber om kap henover gulvet.

Jeg har så svært ved, at få tiden til at gå op. At prioriterer den på en måde hvor jeg når hele vejen rundt. Der er ikke timer nok i døgnet og ellers er mit energiniveau ikke højt nok til mine ambitioner. Jeg går på arbejde fordi det skal jeg. Og jeg er glad for at gå på arbejde, men det tager også rigtig meget af min tid 😉 Og så bruger jeg så meget tid som muligt på min familie ind imellem madlavning, vasketøj og hverdagsroderi, men når ungerne så sover og tiden til “mig” skal prioriteres, løber jeg ind i problemer.

Nogle dage fiser jeg rundt som en heliumballon der er sluppet løs. Uden retning og uden en plan. Inden jeg får set mig om, er gassen gået af ballonen og jeg er havnet et tilfældigt sted i hjemmet med en følelse af ikke at have nået noget. Ikke at kunne checke et punkt af på de tusindevis af lister jeg laver.

Jeg bruger tid på vores ekstra “baby”. Vores webshop (GreenBaby.dk), som faktisk lige er fyldt ét år – juuhuu! Den kræver omsorg og pleje, men det er et af de fedeste projekter vi har sat igang. Også et af de mest vanvittige, men vi elsker det. Og når alt det så er klaret, vil jeg gerne blogge og hækle, men det sker ikke rigtigt for tiden. Jeg er for træt og jeg har brug for søvn. Især fordi den fortsat er så afbrudt.

Jeg forsøger stadig at finde (og holde) balancen i vores nye hverdag, men for satan hvor er det svært. Jeg er ikke helt landet der hvor jeg syntes tingene er perfekt skruet sammen, men jeg tror på jeg lander der på et tidspunkt. Spørgsmålet er så bare om jeg mister tålmodigheden på vejen dertil. Eller om jeg snart forstår, at en hverdag med arbejde og to små børn ikke efterlader mange overskudstimer.

Det er sgu langt fra perfekt, men midt i store kaos er der alligevel mange små fine øjeblikke og dem holder jeg fast i.

langt fra perfekt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?