30 - Welcome to prime time!

Hamsterhjulet og overskud på glas

Aldrig har jeg mærket effekten af “hamsterhjulet” så meget som jeg gør det nu. Med to børn fremfor ét blive tingene en anelse mere samlebånd end jeg egentlig bryder mig om. Når det så er sagt, er jeg godt klar over at vi på mange punkter er mere priviligeret end andre, men ikke desto mindre ønsker jeg mig lidt mere tid og overskud i hverdagen end det er tilfældet lige nu.

Jeg elsker faste rammer og en vis grad af forudsigelighed, men jeg kan konstatere at hamsterhjulet er en anelse for forudsigeligt til mig. Følelsen af at løbe stærkt i det samme hjul dag efter dag for at det kører smooth, bliver for meget leverpostej og for lidt farver. Når det så er sagt, er det vores virkelighed med to jobs, to børn, en webshop, et gammelt hus og store drømme.

Troels’ job giver os mulighed for små smuthuller ud af hamsterhjulet fra tid til anden og det er fedt. Det tilføjer lidt glitter imellem leverpostejen og fornyet energi til, at tage et par dage mere i det forudsigelige hjul. Det handler jo heller ikke kun om os, det handler i høj grad også om vores børn. Og de har godt af faste rammer. Begge to. Så for dem er hamsterhjulet helt perfekt.

Jeg forsøger at tilsætte lidt farver i hverdagen med mit “falske overskud på glas” som jeg kalder det. Bare det at der ikke bogstavelig talt går leverpostej i hverdagen hjælper faktisk. Jeg er både enormt visuel og en stor madelsker, så en lækker frokost gør noget godt for min dag 😉

Så alt imens jeg forsøger at stoppe op og nyde tiden lige nu, iler jeg videre i hjulet for at få en hverdag til at hænge sammen. Jeg ser frem til drengene bliver lidt større og mere selvhjulpne samtidig med jeg syntes tiden flyver forbi. Nogle gange tager jeg mig selv i at betragte mit liv udefra og selvom jeg virkelig elsker indholdet i det, ville jeg ønske vi havde muligheden for, at tage tingene lidt mere roligt i hverdagen.

Det er bare så svært når drømmene er så store og tiden er så knap.

overskud på glas

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30 - Welcome to prime time!