Ubalance

bagedag, opkast og søvnunderskud

badedagSelvom jeg har mange bolde i luften og løber forvirret rundt indimellem, har jeg alligevel formået, at holde fast i julestemningen og nyde december i børnehøjde. Der er ikke helt styr på ubalancen endnu, men jeg forsøger at tøjle den på bedste vis. Det går egentlig okay det meste af tiden. Lige pånær når jeg klokker rundt i min hæklejulekalender (undskyld!).

For at styke julestemningen og få noget alene-kvalitetstid med Magnus, holdte vi i torsdags en bagedag. Bare ham og jeg. Lige dér blev jeg virkelig mindet om hvor stor han bliver. Jeg havde en masser kageeksperimenter i tankerne, men lod Magnus styre tempoet fuldstændig. Vi fik således bagt jødekager og pebernødder med succes og nogle kakao-småkager der lige skal finpudses lidt. Og vi så tegnefilm! Bjørne Brødre og Ice Age. Jeg nød virkelig en dag med fuldt fokus på min store dreng.

Torsdag eftermiddag skulle vi til julefrokost i børnehaven og jeg var noget skeptisk omkring arrangementet som Troels fortalte var udendørs. Men vi medbragte masser af varmt tøj, sild og karrysalat til julefrokostbordet. Som de havde afholdt til frokost. Kun for børnene. Haha! Istedet fik vi æbleskiver, dansede om juletræet og kaldte på julemanden. Det var skide hyggeligt og jeg var (meget) lettet over at kunne tage hjem og spise aftensmad indendørs 😉

Og ovenpå en dejlig torsdag, mindede fredag mest af alt om en rigtig træls mandag. Vi vågnede klokken 05.10 af Malthe der kastede op. Så var vi ligesom igang. Jeg var mere træt end træt og havde en lang mødefyldt dag i sigte. Stik imod min planlægning endte jeg med at køre ungerne i institution efter Magnus’ kraftige opråb om hans Mors tilstedeværelse. Da vi svinger ind på vuggestuens parkeringsplads tømmer Malthe endnu engang maven – for helvede! Vi var begge overbevidste om at det var et hosteanfald der forårsagede morgenens opkast, men nej.

Så sad vi der i bilen i 15 minutter indtil Troels fik kæmpet sig tilbage fra arbejde igennem myldretrafik og tog Malthe med hjem. Videre til børnehaven og haste, haste på job. Min hjerne var rimelig ristet det meste af dagen og derfor lykkedes det mig også at klokke helt op i gårsdagens bid af hæklejulekalenderen. Trætheden var for overvældende og mine tanker for usammenhængende.

NU er det weekend og selvom vi startede dagen med flere runder opkast hos Malthe, er vi mere end klar til at tage ud og spise i aften. Kun Troels og jeg. Vi skal fejrer 10 års kærlighed og jeg glæder mig. Glæder mig til lækker mad og nærvær med ham jeg har kaldt min kæreste (og mand) i 10 år.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ubalance