Nemme og sprøde pebernødder

Julecookies med kanel

julecookies

Chokolade cookies er uden tvivl en virkelig lækker sprød kage. Helst med rigtig store stykker chokolade. Igår legede jeg med Malthe i køkkenet og det kom der denne julecookie ud af. En chokolade cookie med et twist af jul. De har fået den krydrede og varme smag som julesmåkager helst skal have og så et strejf clementin lige for at underbygge juletonerne.

De er super nemme at lave og det der tager længst tid er hviletiden i køleskabet. Hvis du mangler et ligge hyggeligt bageprojekt imens vi venter på julens store finale, er disse julecookies med kanel et rigtig godt bud.

Julecookies

Ingredienser (20 stk)

130 g rørsukker
150 g brun farin
150 g smør (stuetempereret)
1 æg
Saften fra 1 clementin (2 spsk)
Fintrevet skal fra 2 clementiner
260 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk ingefærpulver
1 tsk kanel
90 g mørk chokolade 70% (grofthakket)

Hviletid
min. 1 time i køleskabet

Bagetid
175 grader (alm. ovn)
17 minutter

Fremgangsmåde

  • Pisk smør, sukker og brun farin sammen til en masse
  • Tilsæt æg, saften og skallen fra clementin og pisk godt igen
  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål for sig selv
  • Tilsæt de tørre ingredienser til massen og pisk det til en ensartet dej
  • Hak chokoladen groft og bland i dejen
  • Stil dejen på køl i minimum 1 time
  • Form kugler á 40 gram og læg på en bageplade beklædt med bagepapir (læg max 8 cookies på hver plade så de ikke flyder sammen)
  • Bag dine cookies i ovnen ved 175 grader (almindelig ovn) i 17 minutter til de er let gyldne i kanten
  • Træk forsigtigt bagepapiret med dine cookies over på en rist og lad dem køle ned i min. 15 minutter før du tager dem af bagepapiret (på den måde undgår du de sprækker)
  • Lad dem køle helt af og opbevar i en lufttæt beholder

Clementinerne kan sagtens erstattes af appelsinskal og saft (2 spsk saft).

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme og sprøde pebernødder