Afvænning fra natamning

Kan man løbe et marathon i et hamsterhjul?

Kender I de dage hvor man løber rundt, springer fra opgave til opgave og det hele kører i højeste gear og når dagen så slutter  er man alligevel ikke rigtig kommet i mål? Sådan en uge har jeg haft. Det føltes som om at løbe et marathon i et hamsterhjul! Ikke at jeg er i stand til at løbe særlig mange meter før min krop skriger af smerte og min vejrtrækning får selv en KOL-patient til at kigge skævt, men you get the point.

Malthe har været syg siden mandag. Noget influenza-agtigt. Han er ellers aldrig syg (7-9-13) og jeg har faktisk haft rigtig svært ved at være i det. Jeg er vågnet ved den mindste bevægelse og har været i et mindre alarmberedsked 24/7. Vi har deltes om sygedagene og det har været godt, men alligevel har det slået mig ud. Idag har jeg været på randen til tårer flere gange i løbet af dagen, simpelthen fordi jeg er så træt og føler at jeg er håbløst langt bagefter med mit arbejde. Frustrationen går udover drengene herhjemme idag og så føler jeg mig som en stor lort. En lort der aldrig kommer i mål.

Januar plejer generelt at være en rigtig kælling og mit humør plejer at være “maeh” 90% af tiden, men i år har faktisk været anerledes. Jeg startede året ud med en uges juleferie og har så sat alle sejl ind for at være positiv, dræbt trætheden i kaffe og fået pulsen ned ved at genoptage mit hækling, men idag virker intet. Og det er selvfølgelig helt okay med dårlige dage, men øv hvor er det træls når man er i dem.

Det føltes enormt demotiverende  at løbe et marathon i et hamsterhjul. Du ved ikke hvornår du er i mål, du bliver helt rundtosset og forbipasserende tænker du er fjollet. Så nu vil jeg hoppe ud af hjulet, trække vejret helt nede i maven og nyde at Troels er hjemme til at putte om mig.

Thank God det er fredag imorgen!

uperfekte liv

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afvænning fra natamning