Hæklet taske - Tote bag

Hæklet strandtaske – drømmefanger taske

hæklet strandtaskeJeg elsker drømmefangere og tror også på de kan noget særligt. Derfor har jeg også længe leget med tanken om et hæklet drømmefanger taske der kan fungerer perfekt som en hæklet strandtaske. Det har taget mig adskillige forsøg at få både mønster og udtagninger til at gå op i en højere enhed, men til sidst ramte jeg den.

Det er ikke tilladt at sælge opskriften. Det er dog tilladt at sælge færdighæklede produkter, så længe der altid henvises til www.rikkelyngholm.com og/eller @rikkelyngholm

Dreamiebag (49 cm i diameter)

Forkortelser / Hæklebeskrivelser
Lm = luftmaske
Km = kædemaske
Fm = fastmaske
St = Stangmaske
Db-st = Dobbelt stangmaske

Hæklenål
5.00 mm

Garnforbrug
Drops Paris Garn (Unicolor 17 Natur hvid) 347 gram

Hækleopskrift

Alle omgange sluttes med en km. Første st i omgangene laves som 3 lm (jeg skriver det også undervejs i opskriften)

Drømmefanger (lav 2)
1. 12 st i magisk ring (12)
2. (første st laves som 3 lm) 2 st i alle (24) – slut med km
3. (første st laves som 3 lm) 2 st i alle (48) – slut med km
De næste to omgange (4.a og 4.b) hækles begge i ned i omgang 3
4.a *7 lm , spring 5 m over , 1 km* x8
4.b 3 lm, 1 km i 3. maske, *7 lm, spring 5 m over , 1 km* x 7, 3 lm
5. *3 lm, 1 fm i 4. lm af lm-bue* x16 – runden sluttes med en fm i 1. lm fra starten af denne runde
6. *4 fm under lm-bue, 1 fm i fm fra forrige runde* x 16 (80) – slut med km
7. (første st laves som 3 lm) *7 st, 2 st i samme* 10 (90) – slut med km
8. (første st laves som 3 lm) *1 st, 2 lm, spring 1 m over, 1 st, 2 lm, spring 2 m over* x 18 – slut med km
9. (første st laves som 3 lm) *1 st, 2 lm, 1 st under lm-bue, 3 lm, 1 st under lm-bue* x18 – slut med km
10. (første st laves som 3 lm) *3 st under lm-bue, 4 st under næste lm-bue* x 18 (126) – slut med km
11. (første st laves som 3 lm) *8 st, 2 st i samme* x 14 (140) – slut med km
De næste to omgange (12.a og 12.b) hækles begge i ned i omgang 11
12.a *11 lm, spring 9 m over, 1 km* x14
12.b 5 lm, 1 km i 5. maske *11 lm, spring 9 m over, 1 km* x13, 5 lm
13. *5 lm, 1 fm i 6. lm af lm-bue* x28 – runden sluttes med en fm i 1. lm fra starten af denne runde
14. *5 fm under lm-bue, 1 fm i fm fra forrige runde* x 28 (168) – slut med km
15. (første st laves som 3 lm) *13 st, 2 st i samme* x12 (180) – slut med km
16. (første st laves som 3 lm) *1 st, 2 lm, spring 1 m over, 1 st, 2 lm, spring 2 m over* x 36 – slut med km
17. (første st laves som 3 lm) *1 st, 2 lm, 1 st under lm-bue, 3 lm, 1 st under lm-bue* x35, 2 lm, 1 st under lm-bue, 3 lm – slut med km
18. (første st laves som 3 lm) *3 st under lm-bue* x 72 (216) – slut med km
19. (første st laves som 3 lm) *35 st, 2 st i samme* x6 (222) – slut med km
20. *spring 2 m over, 5 db-st i samme, spring 2 m over, 1 km* x 37. Luk af

Bund/midterstykke
Måler cirka 6 cm i bredden
1. 142 lm
2. Start i 4. maske fra nålen: 139 st, vend med 3 lm
3-5. st i alle, 3 lm, vend (140 st). Luk af

Rem (lav 2)
Remmen måler ca. 62 cm
1. 6 lm
2. Start i 4. maske fra nålen: 5 st (6 st), vend med 3 lm
3-37. st i alle, 3 lm, vend 6 st). Luk af

Montering
– Sy bund/midterstykke fast til drømmefanger-delen i maskerne mellem omgang 18 og 19. Stykket skal dække 24 af buerne fra omgang 20 (så der er 13 buer “fri”) – Gentag på den anden drømmerfanger del
– Sy remmen fast til drømmefanger-delen i den 4. “frie” bue fra omgang 20 (så der bliver 5 buer imellem remmene) – Gentag på den anden drømmerfanger del

hæklet taske

dreamiebag

7 kommentarer

  • Trine Christensen

    Kan den evt lavet i ribben garn ? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke Lyngholm

      Det har jeg ikke prøvet, men den vil blive noget større da garn og hæklenål er cirka dobbeltstørrelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingibjørg

    Very nice bag .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis

    Wow den er flot. Har du foer i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke Lyngholm

      Mange tak 🙂 Nej, det har jeg ikke, men det kan man selvfølgelig tilføje hvis man ønsker en mere “fast” taske 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • den er bare super flot

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet taske - Tote bag